Forsøg med nedvisning: Klart bedst effekt af glyphosat med svovlsur ammoniak

I forsøg viser VKST, hvordan effekten af glyphosat til nedvisning af vårhvede  kan øges betragteligt med enkle midler.

Et forsøg ved VKST dokumenterer igen, at den bedste sikring af glyfosat-effekt er med svovlsur ammoniak.

Det fortæller VKST i deres seneste nyhedsbrev.

Forsøget udføres i forsøgsmarken ved Slimminge nær Ringsted, og viser, hvordan effekten af glyphosat til nedvisning af vårhvede  kan øges betragteligt med enkle midler.

I forsøget er effekten af glyfosat bliver forøget væsentligt, når der tilsættes svovlsur ammoniak til glyfosaten, og dette er langt mere effektivt end blot at forsure sprøjtevæsken med fx NovaBalance eller BioNutria pH control, lyder konklusionen fra VKST.

Forsøget er interessant netop nu, hvor der igen er debat om brugen af glyposat, og hvor mængden af efterafgrøder kan gøre det vanskeligt at behandle rodukrudt, påpeger rådgiverne fra VKST. 

Der bliver nemlig sået flere og flere efterafgrøder, og det gør bekæmpelse af rodukrudt som tidsler og kvik vanskeligere, fordi det ganske enkelt kan være svært at passe en behandling med glyfosat ind i sædskiftet.

Hvis rodukrudt udgør et massivt problem, kan det i visse tilfælde give mening at nedvisne nogle enkelte afgrøder med glyfosat inden høst. Når kvik og tidsler står helt grønne inden høst er effekten god.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.