Herregård gør klar til afgrødeeventyr: Vi høster første proteingræs i juli
Blog fra planteavlsbedriften: ​​​​​​​Ausumgaard mangler det sidste nik fra kommunen til at påbegynde produktion af græsprotein, men forberedelserne er i fuld gang med planlægning af markdrift og høst. Første høst af proteingræs ventes at blive i juli.

Af Søren Østerby, driftsleder på Ausumgaard - fortalt til Stig Bundgaard

I januar 2020 fik Ausumgaard sammen med Vestjyllands Andel tildelt 14 mio. kr. fra GUDP til at etablere et anlæg til produktion af græsprotein. Dertil kommer en egenfinansiering på 16 mio. kr.

Vi arbejder nu efter at kunne starte produktionen af græsprotein op sidst i juli eller først i august 2020, og her skal vi altså være klar til at levere det første græs.

Jeg skal understrege, at vi ikke har fået endelig grønt lys af kommunen til at påbegynde en produktion af græsprotein. Fordi der er tale om meget store mængder græs og forholdsvis lange transporter på vejene skal projektet i høring, og sagsbehandlingstiden hos kommunen er længere end ventet.

Vi tror selvfølgelig på, at vi får en godkendelse, og samarbejdet med kommunen er i øvrigt fint.

Nedsat kapacitet i 2020

Vi regner med at få alle komponenter som fx skruepresse og centrifuger hjem til at påbegynde opsætning af proteinfabrikken 1. juni. 

Det bliver i første omgang i en testopstilling i en eksisterende bygning. Så er det nemmere at få projektet godkendt hos kommunen, og vi vil jo gerne have en produktion i gang her i 2020. Planen er så at bygge den færdige proteinfabrik med fuld kapacitet i 2021.

Hele set-uppet med græshøst, som er en kæmpeopgave, det eksisterende biogasanlæg og den nye proteinfabrik ved siden af, som der skal holdes opsyn med, bliver normeret til to medarbejdere. Biogasanlæg og proteinfabrik vil vi nok lægge sammen til en samlet driftsenhed.

Ausumgaard byder ind med 300 hektar græs

Det er en helt ny verden at skulle producere græs til protein.

På Ausumgaard byder vi ind med 300 hektar græs til produktionen. Proteinfabrikken med fuld kapacitet kan aftage græs fra 700-800 hektar, så vi skal ud at finde eksterne leverandører.

For vores egne 300 hektar med græs kører vi i første omgang videre med de græsblandinger, vi har. Græsserne her er lidt grove og hurtigvoksende, fordi de er beregnet til at producere masser af materiale til biogasanlægget.

Her til foråret har vi nyudlæg af 150 hektar græs henholdsvis i dæksæd og skåret ned i vintersæd, og det bliver med biogasblandinger som blanding 45 og ØkoBiogas. I efteråret omlagde vi 60 hektar græsmark, så vi kommer til at lidt op i græsareal.

På sigt skal vi finde ud af, hvilke græsblandinger der er mest fordelagtige i forhold til afregningen for græsprotein. Måske vil det fortsat være mest fordelagtigt at producere en stor mængde materiale til biogasanlægget som førsteprioritet, og så er proteinfabrikken en biproduktion?

Det punkt er vi meget klogere på om et år.

Sideløbende med vores projekt kører et lignende projekt, GræsProf. Her kigger de på enkelte arter af græs og kløver for at vurdere potentiale og sammensætning til nogle nye blandinger. Deres arbejde skeler vi lidt til.

I efteråret er det muligt, at vi ved så meget, at vi kan lægge græsblandinger ud specielt beregnet til produktion af græsprotein. Det bliver også afhængig af, om vi kan få græsset etableret senest 20.-25. august. Erfaringen på vores jorde viser, at senere etablering ikke fungerer, fordi græsset ikke når at vokse godt nok til.

Hyppige slæt til proteinhøst

Vores eksisterende græsmarker har vi i foråret gødsket med ca. 130 kg N pr. hektar i gylle forud for første slæt for at få græsset godt af sted. Vi tilfører så ikke mere kvælstof resten af sæsonen med det formål at øge kløverandelen senere på sæsonen og dermed hæve proteinindholdet i den høstede vare.

Årets to første slæt bliver helt som vanligt med høst til ensilering til brug i biogasanlægget. Derefter vil vi vurdere tilvæksten i græsmarken. Måske ender vi med at tage et halvt eller trekvart slæt mere, så vi ikke står med noget træls, halvlangt græs, som vi skal prøve at klemme protein ud af.

Derefter begynder vi med daglig høst af græs til proteinfabrikken. Det, vi har lyttet os til, er, at hyppigheden af slæt og kløverandelen er afgørende for hvor meget protein, man kan klemme ud af græsset.

Vi kalkulerer ud fra en normal slætstrategi med at producere 1.500 kg protein pr. hektar på en græsmark hen over en sæson.

Potentielt kan der dog være 700-800 kg protein pr. hektar mere at hente. Ved høst af friskgræs mister vi nemlig ikke protein ved saftafløb fra stak, der er ingen fordampning i forvejring, og der er intet tab ved en ensileringsproces. Vi må se, hvad det ender med, når produktionen kommer i gang.

For Ausumgaard vil det være en succes, hvis vi for en græsmark til protein kan opnå et DB2 svarende til en kornmark, dvs. ca. 4.000-5.000 kr. pr. hektar før EU-tilskud .

Det vil være nemt for os at have en masse kløvergræs i sædskiftet, fordi græsset er nemt af passe og nemt at styre i et sædskifte. Oven i kommer gode gevinster som sanering for frøukrudt, og at kløveren leverer kvælstof til det økologisk sædskifte.

Der er dog rigtig mange og store variabler i sådan et regnestykke for en ny afgrøde, og kalkulen er naturligvis meget usikker. For hvem kan spå om græsudbytte, proteinudbytte og afregning?

Høst med MaksiGrass eller butterflysæt

Til græshøsten har vi bestilt en spritny MaksiGrass-vogn. Det bliver største model til en pris af ca. 500.000 kr., og den kan trækkes af en traktor på ca 200 hk.

Det er den høstmetode, vi ved virker. Men om et-to år finder vi måske ud af, at græsset skal høstes på en helt anden måde. 

Fx har vi folk tilknyttet projektet til at se på, om det er mere fordelagtigt høste med et 10 meter butterfly-sæt, lægge græsset i bånd, samle det skånsomt med snittevogn og så køre det hjem til proteinfabrikken. Faste kørespor er også et relevant emne at se på, og her vil butterfly-løsningen have en fordel.

MaksiGrass-vognen har, hvis den opererer inden for tre kilometers afstand af proteinfabrikken, en kapacitet på 1,5 hektar i timen. Skal vi høste længere væk end tre kilometer, kan det blive nødvendigt at købe en ekstra vogn, eller der skal arbejdes med en løsning med at læsse græsset over på andre vogne.

Ud over vores egne 300 hektar græs skal vi føde fabrikken fra yderligere 400-500 hektar med slætgræs. Det er der mange overvejelser omkring.

Skal opgaven med at høste ind fra naboarealer ligge hos Ausumgaard? Eller er der landmænd, der vil levere græs hos os med egen vogn? Vi har allerede fået henvendelser fra flere landmænd,der gerne vil være leverandører af græs.

Det er spørgsmål, vi kommer til at tage stilling til henover sommeren 2020.

Proteinpasta og pulp

Produktionen af græsprotein foregår på den måde, at grønsaften, der kommer ud af skruepressen, bliver  varmet op for at få proteinet til at koagulere. Derefter slynger man i dekantercentrifuge for at skille protein fra. Restproduktet bliver en brunsaft. 

Proteinpastaen skal transporteres videre til foderfabrikken Marine Protein ved Skive, som også har produktion af søstjerner til økologisk protein. De to produktioner passer godt til hinanden sæsonmæssigt, så vidt jeg er orienteret.

Restproduktet i form af den tørre og faste del, også kaldet pulpen, har flere anvendelsesmuligheder.

Vi kan komme pulpen i biogasanlægget, og her vil gasudbyttet være uændret i forhold til før græsset kommer igennem skruepressen. Forsøg har også vist, at pulpen har en rigtig god foderværdi for køerne, fordi materialet er revet op og ret tilgængeligt. Det gør det veleget til at udfodre med det samme eller ensilere.

Man kan derfor sagtens forestille sig en aftale med kvægbrugere, der levere græs på Ausumgaard til proteinproduktion, og tager pulpen med tilbage til egen bedrift.

Brunsaften vil vi i første omgang pumpe i biogasanlægget, og der arbejdes på at finde ud af om der er andre ting, som det vil kunne betale sig at udvinde.

Faktaboks

Søren Østerby

  • Driftsleder for marken, Ausumgaard ved Holstebro
  • Ausumgaard er ejet af Kristian Lundgaard-Karlshøj, der af L&F er kåret som en af Fremtidens Landmænd
  • 700 hektar plus samdrift med ejendom på 100 hektar
  • JB 5-7 (500 hektar) og JB 3-4 (300 hektar)
  • Markbruget er under omlægning til økologi
  • Markplan: 200 ha slætgræs, 65 ha hestebønner, 90 ha vinterhvede, 85 ha vinterrug, 155 ha græsfrø, 75 ha vårbyg, 85 ha havre, 60 ha vinterraps
  • Kyllingeproduktion, årlig produktion 500.000 slagtekyllinger, svinestalde udlejet
  • Biogasanlæg, producerer årligt 5,6 mio. kubikmeter gas til naturgasnettet

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.