Efterafgrøder, bælgplanter og faste kørespor. Det er Jeroen Klompes opskrift på succes på sine 85 hektar kartofler.Foto: Arkivfoto.God jord, variation i afgrøderne og den rigtige næring til planten. Det er opskriften på succes for den hollandske landmand Jeroen Klompe.
På sin ejendom syd for Rotterdam dyrker han et varieret sædskifte med rødløg, skalotteløg, kineybønner, brune bønner og soya. Derudover dyrker han vinter- og vårhvede, boghvede, havre, raps, hør og græsfrø.
Sund jord
Kvaliteten af jorden har dog ikke altid været så god, som Jeroen klompe kunne ønske.
Det har har derfor gjort en stor indsats for at rette op på. Det gælder ikke mindst ved dyrkning af kartofler.
Forberedelserne til sætning af kartofler starter allerede ved kornhøsten, hvor halmen snittes og der udbringes økologisk husdyrgødning.
Hurtigst muligt efter høsten sås efterafgrøder. Efterafgrøder er ifølge Jeroen klompe lige så vigtig som hovedafgrøden, da jordens kan forbedres meget ved brug af den korrekte blanding af efterafgrøder.
"Det er vigtigt at sørge for et godt dække vinteren over, der både indeholder kvælstoffikserende planter, samt planter, der genopretter jordens kvalitet. Normalt består en efterafgrødeblanding mellem 8 og 15 afgrødesorter, indeholdende boghvede, hørfrø, sennep, forskellige olieræddike, rug og hvede", fortæller Jeroen Klompe til Farmers Weekly.
kartofler dyrkes pløjefrit
I foråret bliver efterafgrøderne snittet og vendt i det øverste lag jord, inden lægning af kartofler sker direkte i den minimalt forarbejdet jord. Kammene formes i samme omgang.
I år har man ligeledes sået boghvede og bælgplanter i forbindelse med kartoffelsætningen. Hovedgrunden til dette er, at bælgpanterne fikserer kvælstof.
Sunde afgrøder
Gårdens egen biogasanlæg vil for første gang rigtig tages i brug i år til at levere næring til planterne størst mulige omfang. Sammen med de kvælstoffikserende planter regner Jeroen Klompe med at reducere forbruget af handelsgødning, så han kun bruger 25-40 pct. i forhold til konventionel avl.
Planterne bliver løbende analyseret. Både for at nedsætte brugen af skimmelsvamp fungicider mest muligt og for at sikre planterne det korrekte omfang af næring.
Det endegyldige mål er at bevare de nuværende udbytter på 55-60 ton pr. hektar, men ved brug af en mindre mængde gødning og pesticider.
Kommentarer