Hvede: Største indiske import i syv år

Indien hæver importtolden fra 10 til 25 procent, for at understøtte egenproduktion af hvede.

I flere år har Indien, der er verdens næststørste hvedeproducent, haft et begrænset behov for import af hvede som følge af en høj selvforsyningsgrad

Men efter en dårlig høst, er der nu udsigt til at importen stiger det kommende år, skriver Jyske Markets i en afgrødekommentar.

Den indiske regering er tilsyneladende meget fokuseret på Indiens grad af selvforsyning, og derfor har den hævet er importtolden på hvede fra 10 til 25 procent. Det ventes at give prisstigninger på det indiske hvedemarked, og øge incitamentet til at øge hvedeavlen i den kommende vækstsæson.

For denne sæson har United States Department of Agriculture, USDA, opgjort Indiens samlede hvedeproduktion til 88,94 mio. ton, mod et forventet forbrug på 94,74 mio. ton.

Importen ventes at stige til 800.000 ton, hvilket er det højeste niveau siden 2007-2008. Samtidig ventes det, at landets hvedelagre bliver barberet ned med 5,3 mio. ton til 11,9 mio. ton, som er det laveste niveau siden 2008.

Foruden alt dette har monsunregnen skuffet, og landet har dermed fået blot 86 procent af den normale nedbør, hvor grænsen for tørke normalt karakteriseres som under 90 procent af den normale nedbør.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.