Jysk gods: Vores største udfordringer er vand og græsukrudt

Der er sket meget, siden Morten Ravn Kjærgaard kom til Overgaard Gods i efteråret 2012.

I maj 2013 blev Overgaards biogasanlæg lukket ned. Biogasanlægget lagde beslag på 375 hektar til majs og cirka 200 hektar græs. Nedlukningen af biogasanlægget gav afsæt til at tænke nyt i forhold til planteavlen på Overgaard Gods.

Overgaard Gods blev bygget i 1545-1547 af rigsråd Jørgen Lykke, som var en af den tids mægtigste mænd. Godset ejes nu af Brask Thomsen Stiftung. Privatfoto

Maskinparken blev rationaliseret. Dels ved at sælge alle de maskiner, der var brugt til bjergningen af de 550 hektar grovfoder til biogasanlægget. Dels ved at trimme maskinparken, så den var gearet til dyrkning af cirka 1.700 hektar med salgsafgrøder.

Det skete ved at rationalisere to tredjedele af maskinerne væk, så arbejdet nu kan klares med cirka 20 nyere maskiner med en god kapacitet.

Det giver ifølge Morten Ravn Kjærgaard mening, da jorden ligger samlet, og der kan opnås en rigtig god eff ektivitet på de lange agre, specielt på de i alt cirka 1.000 hektar, der er inddæmmet.

Kæmper med vand og ukrudt

"Vores største udfordring er at styre vandet. Derudover har vi enorme mængder græsukrudt. Det er to forhold, som er afgørende for sædskiftet,« siger Morten Ravn Kjærgaard.

Han tilføjer, at målet er at blive i stand til at styre vandet hundrede procent. Det kniber lige nu. Dels fordi de dræn, der blev lagt i 1980erne, ikke trækker tilfredsstillende mere og derfor skal lægges om. Dels fordi jorden på de 650 hektar, der afvandes via grøfter og grøblerender, ikke er helt jævn.

Det medfører, at der i visse områder af markerne er problemer med misvækst på grund af for høj vandstand, mens afgrøden i andre områder har det for tørt.

»Med en rodzone på blot 40 cm betyder ti centimeters niveauforskel rigtig meget. Derfor er vi gået i gang med at jævne markerne, så de bliver hundrede procent jævne,« siger Morten Ravn Kjærgaard.

Tørke og våde pletter slår tydeligt igennem, hvis ikke jorden på de afvandede arealer er helt jævne. Dermed kan få centimeters niveauforskel få stor betydning for udbytterne. Privatfoto

Udjævningen af markerne foregår med en doser og en scraber. Ifølge Morten Ravn Kjærgaard kan én mand jævne 30 hektar på en uge.

Sidste år blev en del af markerne jævnet ud. Resten udjævnes til efteråret. Derudover er der behov for dræning af i alt 500 hektar. I efteråret 2016 blev der drænet 125 hektar.

Planen er, at der skal drænes et tilsvarende areal i de kommende tre år, til arbejdet er fuldført. Det sker ifølge Morten Ravn Kjærgaard til en udgift på cirka 20.000 kroner pr. hektar.

Forbedrede udbytter

Alle grøfter og grøblerender er anlagt parallelt og med 24 meters afstand, og maskinparken er indkøbt efter, at der så vidt muligt kan køres i faste kørespor.

»Målet er, at få et sædskifte med 10-15 procent frøgræs og en ligelig veksling mellem vinterhvede, vinterraps, rug og vårbyg,« siger Morten Ravn Kjærgaard.

Han tilføjer, at frøgræs og vårbyg er de afgrøder, der giver det bedste afkast, men at det lige nu ikke lader sig gøre at øge arealet med frøgræs, da der er for store problemer med ukrudt.

Det gælder især hejrearterne, som er svære at få styr på. Men det gælder også nogle af de øvrige græsukrudtsarter, som kan boltre sig under de specielle forhold, hvor det kan fremspire over en lang periode.

»Vi avler ikke fantastisk høje udbytter, men forsøger til gengæld at tilpasse input og eff ektivisere driften, så der er god økonomi i planteavlen,« siger Morten Ravn Kjærgaard.

I de seneste år har udbytterne ligget på 80-90 hkg pr. hektar i vinterhvede, 40 hkg pr. hektar i vinterraps, 70 hkg pr. hektar i rug, 70 hkg pr. hektar i maltbyg og cirka 1.600 kg rajgræs pr. hektar, svarende til indeks 100.

Overgaard Gods har været drevet pløjefrit i en årrække, og halmen er blevet nedmuldet. Det er både sket for at øge indholdet af organisk materiale og for at undgå sandfl ugt. Efterafgrøder er med til at sikre, at der altid er afgrødedække.

Speciel jord

Ud over gødningen fra svineproduktionen og biogasanlægget har Overgaard gennem en årrække modtaget store mængder organisk materiale udefra.

»Vi har meget varierende jordbund. Vi har knap hundrede hektar med god højtliggende JB 5-6 jord. Men hovedparten hovedparten af det inddæmmede jord er meget sandet JB 1,« siger Morten Ravn Kjærgaard.

Han tilføjer, at der i det område, der blev inddæmmet i 1963, dog er områder med dyndjord, som kan blive meget fedtet.