Jyske Markets: Kornprisen vil stige

Stærk dollars øger prisen på europæisk korn, vurderer Jyske Markets.

Jyske Markets har hidtil vurderet, at kornprisen falder. Nu vender de på en tallerken.

"Vi forventer, at den europæiske eksportsucces vil fortsætte sæsonen ud, og estimerer derfor at møllehvede vil have retning mod 210 EUR/ton medio foråret. For kornkøber ændrer vi der-for nu anbefaling på 3-6 måneder fra afvent til køb. Modsat for kornsælgere," skriver Jyske Markets i deres markedskommentar onsdag morgen.

Årsagen er den stigende kurs på dollars. Det gør amerikansk korn dyrere og skaber dermed mere plads i markedet til de europæiske sælgere.

"Der er stadig et rigtig godt udbud på markedet, men når du ser en amerikansk hvedepris på 20 procent, når de sænker så voldsomt, så er der plads til, at europæisk hvede som minimum holder deres pris, og vi soler os stadig på eksportmarkedet," siger Jeppe Tokkesdal Jensen, vice president for Commodity Sales i Jyske Markets, til Landbrugsavisen.dk.

Han påpeger, at egypterne de seneste dage har vundet egyptiske kontrakter. Det betyder også, at de europæiske sælgere får "ryddet op" i deres lager med hvede af lidt dårligere kvaliteter.

"Vores valutaanalyse har en forventning om, at dollaren vil stige året ud. Med den forventning og på trods af gode lagre, så har vi en forventning om, at Europa fortsat står godt på verdensscenen," siger Jeppe Tokkesdal Jensen.

Hvis alle markedsanalytikere har den samme anbefaling om at købe, kan det få en selvopfyldende effekt, siger Jeppe Tokkesdal Jensen. Men markedet er stadig i ubalance.

"Jeg tror, at markedet er relativt vægelsindet lige nu. Nogle tror fortsat på prisfald. Det har vi egentlig også gjort indtil nu," beretter Jeppe Tokkesdal Jensen.

Opdateret torsdag klokken 12.14: Der stod før, at egypterne købte korn af egypterne. Det er selvfølgelig franskmændene, der har solgt til egypterne. Derudover er et citat præciseret.

Faktaboks

Jyske Markets om korn og raps, 22.1.2015

Vi har siden møllehvedemarkedet toppede ud før jul vurderet, at kornprisen ville gå lavere med retning mod 175 EUR/ton for terminerne her i foråret grundet den gode forsyningsbalance og olieprisfaldet. Lidt svæk-kelse har vi set, men ikke i den grad vi havde forventet. Den svækkelse har vi derimod til fulde og lidt mere set i det amerikanske hvedemarked med 20 % prisfald. Årsagen er i store træk udviklingen i forholdet mellem euroen og dollaren, hvor styrkelsen af dollaren har været stærkere end forudsagt. Dollarstyrkelsen forventer vores valutaanalytikere vil fortsætte det kommende år med en rente i Europa på nærmest ingenting. Derudover hviler uroen over forsyningssikkerheden fra sortehavsregionen fortsat over markedet, hvilket må forventes at vare ved i nogen tid endnu. Olieprisen forventer vi vil bunde ud indeværende kvartal, hvilket derfor ikke vil skabe yderligere prispres i korn- og ethanolmarkedet. Vi forventer, at den europæiske ek-sportsucces vil fortsætte sæsonen ud, og estimerer derfor at møllehvede vil have retning mod 210 EUR/ton medio foråret. For kornkøber ændrer vi der-for nu anbefaling på 3-6 måneder fra afvent til køb. Modsat for kornsælgere.

På terminerne efter høst forventer vi knap så stor købsinteresse de kom-mende måneder, men forventer let stigende tendens mod 200 EUR/ton. Efter et høstpres vil det også være facit når året er omme.

For rapsens vedkommende er historien den samme med medvind fra den svage euro. Vækstsæsonen nærmer sig, vi ved allerede nu at arealerne i Europa er faldende, Oil World forventer drastisk fald i EU’s produktion, det samme i Ukraine. EU må se sig relativt afhængige af yderligere import fra lande som Canada og Australien. Intet gå galt i ligningen før vi oplever en underforsyning. Vi forventer, at raps i foråret vil have retning mod 370 EUR/ton mod tidligere forventet 325-335 EUR/ton. Vi anbefaler rapssælgere at afvente salg af gammel høst og fortsat det samme for ny høst.

Emneord markedsorientering

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.