Landmand droppede ploven efter én bestemt oplevelse

JB Flyvesand.

Sådan betegner Bent Jepsen sin jordtype på bedriften Engvang, der ligger i Jernvedlund ved Gredstedbro.

Han er en af de få på de egne, der dyrker sin jord pløjefrit blandt andet for at undgå sandflugt på de lette jorder.

Både han og bedriftens planteavlskonsulent hos LRS og PløjefriRådgiver gennem FRDK, Søren Ladefoged Wind, opfordrer landmændene i omegnen til også at lade ploven stå.

- Det er en udfordring at være pløjefri på de her kanter, men det er alle anstrengelserne værd, for man får en meget mere dyrkningssikker jord, siger konsulenten.

Ved Åben pløjefri mark vil han give gode råd til, hvordan man kommer i gang med dyrkningsformen, Bent Jepsen fortæller om sine erfaringer, og projektchef Hans Henrik Pedersen fra FRDK har et indlæg om, hvordan man bruger efterafgrøder i det pløjefrie system.

Det foregår onsdag den 18. maj fra klokken 13.00 til 16.00 på Plougstrupvej 53, 6771 Gredstedbro.

Planteavlskonsulent Søren Ladefoged Wind (tv) og landmand Bent Jepsen er klar til at fortælle mere om erfaringer med pløjefri dyrkning onsdag den 18. maj, når der er Åben pløjefri mark hos Bent Jepsen.

Undgår sandflugt

Udover at holde bedre på den lette JB flyvesand bliver humusindholdet i jorden også større og større, når ploven pensioneres.

- Når jorden ikke pløjes, får den det bedre og bedre og bliver mere dyrkningssikker, siger Søren Ladefoged Wind.

Bent Jepsen snitter halmen fra havre og raps og kører dybstrøelse ud på markerne og bruger aktivt efterafgrøder, alle de steder han kan. Det bidrager til at opbygge jordens humusindhold.

Et større humusindhold betyder også en bedre evne til at holde på vandet, hvilket også er en stor fordel på de lette sandjorder.

Stor forskel efter 70 mm regn

Hvis der kommer ekstreme mængder vand, kan den pløjefri jord også bedre lede overskudsvand væk.

Det oplevede Bent Jepsen for nogle år siden. På grund af tidspres havde han sået raps uden at pløje først, og i nabomarken var der sået korn efter en pløjning.

Så kom der 70 millimeter regn nærmest på én gang, og forskellen på de to marker var så markant, at det ikke længere var svært at tage beslutningen om at droppe ploven.

- Jorden i den pløjede mark var helt skyllet væk, og der var store, dybe render. Der var jorderosion i den grad, men ingen problemer i den pløjefri mark, fortæller han.

Pløjefri dyrkning giver mere liv og omsætning af organisk materiale i jorden. Et spadestik hos Bent Jepsen viser straks to regnorm.

400 timer til 300 hektar

En anden stor fordel er tidsbesparelsen. Bent Jepsen har to traktorer, og de kører hver 200 timer for at passe de små 300 hektar.

- Det er næsten en halvering af tidsforbruget i forhold til, da vi pløjede, fortæller han.

Dertil skal lægges, at der er langt mindre slid på traktorerne.

Det er besparelserne, der giver en god økonomi for Bent Jepsen. Det er ikke højere udbytter, for han avler det samme som tidligere. Han får det samme output, men for et mindre input.

Færre skadedyr

I en af Bent Jepsens vårbygmarker piler små biller rundt på overfladen. Olieræddike-stilke fra efteråret er helt porøse og forvitrede.

- Det er fordi, der er en rigtig god omsætning i jorden, siger Søren Ladefoged Wind, der er på marktur sammen med Bent Jepsen.

Et enkelt spadestik med en minispade afslører to regnorme. Den ene med mavebælte.

- Det er sådan et liv, vi gerne vil have, siger han.

De mange biller og andet krible-krable-liv på jorden er med til at bekæmpe skadedyr.

- Bent har ikke brugt insektmidler i mange år, fortæller konsulenten.

Sædskifte er afgørende

Men trods de mange fordele, er der også mange udfordringer ved at være pløjefri bedrift på de sandede jorder i det sydvestjyske, hvor der er mange husdyr.

Blandt andet skal man have et varieret sædskifte uden samme afgrøde to år i træk.

- Det har vi nu aldrig haft, for vi avler ingenting i 2. årshvede, fortæller Bent Jepsen.

Det gode, varierede sædskifte er med til at holde ukrudtet i skak. Græsukrudt kan ellers være en udfordring i det pløjefrie system.

Risiko for pakning

Derudover er der risiko for, at de sandende jorder kan pakke. Derfor er det vigtigt, at man kan løsne med en dybdeharve, hvis det bliver tilfældet.

Bent Jepsen får også en jordløsnende effekt med de mange både lovpligtige og frivillige efterafgrøder, han bruger i sine marker.
- Jeg har altid ment, at det er sundt for jorden at være grøn året rundt, siger landmanden, der har dyrket efterafgrøder siden 1995, hvor han startede med planteavl.

Anstrengelserne værd

Men selvom der er mange udfordringer og ting, landmanden skal lære, så er både Søren Ladefoged Wind enige om, at fordelene er flere.

- Det er alle anstrengelserne værd, siger Søren Ladefoged Wind.

Og man skal vænne sig til at se ujævne marker fulde af afgrøderester.

- Men det er som, at det hjælper på udseendet, når man undgår sandfygning, siger konsulenten med et smil.

Jorden er godt løs hos Bent Jepsen, og jordspyddet går nemt i jorden.