Landmand forsikrer sig mod ekstremt vejr - fik 242.000 kr. for druknet spinat

Udsigt til vildere vejr på grund af klimaforandringer kan få fatale konsekvenser for danske landmænd. 

Ikke blot én, men hele tre gange fik landmand, 46-årige Søren Korsgaard fra Holstebro ødelagt sine afgrøder på mindre end et år – senest i sommeren 2021, hvor vådt og fugtigt vejr betød, at høsten af hvidkløver gik i vasken.

”Det har været et usædvanligt år her i det midtjyske, hvor både min spinat og hvidkløver druknede i regn,” fortæller Søren Korsgaard i en pressemeddelelse fra TopDanmark.

Han har nu opgivet at dyrke hvidkløver, men dyrker fortsat spinat på tiende år.

Juli 2021 en forsmag på fremtiden

Særligt i juli 2021 blev der registreret mange skybrud, og sommerens ekstreme vejr er ifølge Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), en forsmag på fremtiden, for eksempel med flere skybrud og stormfloder.

Fremover kan vi forvente 30 dage med varmebølge sammenlignet med kun ni i dag, og om sommeren bliver nedbøren oftere fra kraftige byger. Det viser en opdatering af DMIs klimaatlas, der kommer med de bedste bud på fremtidens klima i Danmark.

”Det er med al sandsynlighed blot et spørgsmål om tid, før langt flere i branchen vil blive udsat for lignende episoder som dem, Søren Korsgaard har været ude for,” siger Preben Rasmussen, landbrugschef i Topdanmark. 

Fornemmer større udsving

Ifølge Topdanmark er forsikringsselskabet det eneste i Danmark der tilbyder en såkaldt afgrødeforsikring, der giver den enkelte landmand større tryghed i tilfælde af for eksempel dårligt vejr.

Forsikringen dækker udbyttetab på bl.a. korn, græsser, roer, raps, kartofler og majs, og landmanden er dækket mod alt fra frost, skybrud og storm til tørke og skadedyr.

“Vi kan jo se, at ekstremerne bliver større. Der er en tendens til, at det regner i længere tid ad gangen, og når der er tørke, varer den typisk i en endnu længere periode.

Vi skal nok vænne os til, at der bliver nogle større udsving – det synes jeg allerede, at vi kan fornemme nu,” siger Søren Korsgaard.

Det var ved et tilfælde, at Søren Korsgaard fra Holstebro blev opmærksom på forsikringsselskabets afgrødeforsikring, der blev lanceret i august 2019.

”Jeg undersøgte markedet og havde besøg af en assurandør, som var ude for at give et tilbud på bl.a. indbo- og bilforsikring. Han fortalte, at Topdanmark også havde en afgrødeforsikring, og den endte jeg med at tegne. Det er noget af det bedste, jeg har gjort længe,” siger han.

Overraskende stor erstatning for spinat 

Med en afgrødeforsikring vælger landmanden selv, hvilken procentdel som udbyttetabet skal overstige, før det er muligt at få erstatning ved en skade.

Landmanden kan vælge mellem 15, 20 og 30 procent, og overstiger det tabte høstudbytte udbyttetabsgraden, så får vedkommende dækket hele sin normale høst.

Konkret betyder det for Søren Korsgaard, at han for eksempel har fået 242.000 kroner udbetalt i erstatning for sin spinat, der druknede væk i foråret 2021, selv om han ifølge eget regnestykke blot havde forventet at få 44.500 kroner.

”Min første tanke var, at det måtte være en fejl. Men da jeg kiggede det nærmere efter, kunne jeg se, at den var god nok. Det var en god julegave at få, når man havde indstillet sig på, at der ikke var så meget at komme efter,” griner Søren Korsgaard.

Dækket ind hvis det går helt galt

Øverst på landmandens ønskeliste for 2022 er dog en god høst uden for meget bøvl med vejret.

”Når man tegner en forsikring mod ekstremerne, kan man se det som en risikodækning. De fleste landmænd lever nok med, at høsten bliver spoleret med 20 eller 30 procent, men det er afgørende at blive dækket, hvis det går helt galt,” siger Søren Korsgaard og tilføjer: 

”Hvis jeg ikke havde en afgrødeforsikring, skulle der ikke gå ret mange år uden høst, før jeg ville overveje, om jeg ville dyrke spinat.”

Søren Korsgaard har i øvrigt vundet danmarksmesterskabet i vendeplov hele ti gange, og i 2019 vandt han bronzemedalje ved VM i USA. Ifølge ham kræver konkurrencepløjning præcision, omhyggelighed og tålmodighed. ”Gode klassiske pløjedyder,” som Søren Korsgaard formulerer det.