Landmand: Frøgræs er krumtappen, men ellers er alt i spil hver sæson
Frøgræs er krumtappen. Men Johannes Karstoft ’nulstiller’ sædskiftet ved indgangen til en ny vækstsæson og vælger de afgrøder, der giver bedste afkast. Artiklen er fra arkivet og publiceret første gang i magasinet MARK, september 2018.

Johannes Karstoft har fået en fl yvende start på sin tilværelse som selvstændig landmand.

Selv mener han, at det skyldes, at han i købsfasen gik målrettet efter en ejendom med dyrkningssikker jord, store marker og god arrondering. Det har givet ham mulighed for at dyrke frøgræs og kontraktafgrøder, samtidig med at der er fokus på et langsigtet sundt sædskifte.

Som teenager var det ikke Johannes Karstofts drøm at blive landmand. Han voksede ganske vist op på et planteavlsbrug nær Kolding. Men han gik i skole med bybørn og valgte derfor gymnasiet og siden at studere økonomi på CBS i København.

Efter kort tid i København fandt han dog ud af, at det frie liv på landet trak. Han sprang derfor fra på CBS og tog landmandsuddannelsen, et valg, han bestemt ikke har fortrudt.

Johannes Karstoft har bygget lagre i de eksisterende bygninger på Hjørnegaarden, så han kan lagre alt på nær raps. Foto: Lars Kelstrup

»Jeg var meget målrettet i købsfasen. Da jeg havde set salgsannoncen for ejendommen ved Gårslev kunne jeg se, at der var tale om en ejendom i et område med et mildt klima, store marker og en mild jord, som egnede sig til dyrkning af frøgræs og andre højværdiafgrøder.

Derudover var det afgørende, at jorden ikke var for dyr, og at jeg fik adgang til billig finansiering«, siger Johannes Karstoft.

Da han overtog Hjørnegaarden i oktober 2012, var det for sent til at så vintersæd. Derfor blev samtlige 151 hektar sået til med vårbyg i foråret 2013.

»Dengang var der problemer med en række forskellige ukrudtsarter. Derfor passede det mig fint, at jeg fik en aftale med DLF om at så udlæg af rødsvingel på hele arealet. Der var ikke så meget hype om frøgræs dengang, og så gav det mig en god mulighed for at få ryddet op i ukrudtet«, siger Johannes Karstoft.

Han tilføjer, at 2013 var et rigtig godt år til vårbyg, som nød stor gavn af en masse gammel strøm i jorden på det tidligere kvægbrug. De følgende år skulle også vise sig at være gode år for rødsvinglen, som gav rigtig gode udbytter, også på tredje års markerne.

Kører ikke fast sædskifte

»Jeg prioriterer en sund jord og et sundt sædskifte, også på lang sigt. Men jeg kører ikke med et fast sædskifte. Jeg starter fra nul hvert år og beslutter mig ud fra efterspørgslen på de forskellige afgrøder og ud fra, hvilke priser jeg kan opnå ved at dyrke afgrøderne på kontrakt«, siger Johannes Karstoft.

I det forgangne år er han glad for, at han ikke har haft hestebønner, som er følsomme over for tørke. Årets udbytter bærer dog præg af tørken.

Status er således, at de 39 ha med vinterhvede gav 55 hkg pr. ha. De 38 ha. med foderrug gav 60 hkg pr. ha. De 31 ha. rug til fremavl gav 50 hkg pr. ha. De 28 ha med raps gav 43 hkg pr. ha. De 125 ha vårbyg med udlæg gav 45 hkg pr. ha. De 107 ha alm. rajgræs gav1.450 kg råvare pr. ha. De 166 ha med rødsvingel gav 1.700 kg råvare pr. ha, mens de 47 ha med strandsvingel gav 1.700 kg råvare pr. ha.

Fransk planteavler: Jorden skal være sundere, end da jeg modtog denMark Onsdag 11. december 2019 · 11:41

Det er markant lavere udbytter end i de foregående år. I frøgræsset vurderer Johannes Karstoft således, at
han har avlet ca. 20 pct. mindre, end han normalt avler på sine jorder.

Få hektar raps og hvede

»Til den kommende sæson skal jeg kun have vinterhvede på syv pct. af arealet og vinterraps på 13 pct. af  arealet. Det skyldes, at jeg ikke avler stabilt høje udbytter i hvede og raps - og at der generelt ikke er særlig god økonomi i at have afgrøderne med i sædskiftet«, siger Johannes Karstoft.

Han tilføjer, at han altid har mindst fem år mellem raps, og at han bevidst har holdt vinterraps ude af sædskiftet på de 151 hektar på Hjørnegaarden.

Dermed er der mulighed for at tage spinat og eventuelt havefrø med i sædskiftet.

»Dyrkning af spinat og havefrø er et stort spring og kræver særlige kompetencer samt optimal timing i forbindelse med bl.a. sprøjtningerne. Jeg vil bestemt ikke udelukke, at vi tager springet på et tidspunkt«.

Erfaring med CropSat

Selv om Johannes Karstoft ikke betegner sig selv som en first mover i forhold til ny teknologi, bruger han det gerne. 

»Jeg venter gerne på ny teknologi, til jeg er sikker på, at det virker i marken. Vi kører med GPS og autostyring på 2-3 traktorer og den ene mejetærsker, ligesom vi har sektionsafblænding på sprøjten og mulighed for at køre med variabel tildeling på vores nye gødningsspreder«, siger Johannes Karstoft.

Han tilføjer, at han i 2018 har brugt CropSat til at variere gødningstilførslen til hveden samt til vækstregulering af rajgræsset.

Han er dog overbevist om, at der er andre forhold i planteavlen, der har langt større betydning for bundlinjen.

Tre veje til bedre bundlinje

1. Godt produktionsapparat

Jorden er mit vigtigste aktiv, og sammen med dygtige ansatte er det den vigtigste forudsætning for at få succes med planteavl. Da jeg købte ejendom, var jeg også indstillet på at specialisere mig. Derfor var det afgørende, at klimaet egnede sig til frøavl.

Mine forældre har dyrket rajgræs, og under min uddannelse arbejdede jeg med rødsvingel. Fordelen ved rødsvingel er, at den modner tidlig, og at der ikke er så stor risiko for dryssespild ved høst. Siden jeg købte Hjørnegaarden, har jeg investeret i to planlagre, så jeg kan tørre og lagre alt frøgræsset.

2. Har udliciteret salg af afgrøderne

Jeg har et samarbejde med landbocentret, som hjælper mig med salg af de afgrøder, jeg ikke har kontrakt på. Jeg ramte desværre forkert et par gange i starten og må erkende, at jeg ikke har temperament til at holde øje med afgrødepriserne på børsen hele tiden.

Det er ikke dér, jeg skal bruge min tid, og jeg har det fint med at sparre med folk, som bruger en stor del af deres tid på at følge markederne. Det er en lettelse, at jeg ikke skal tænke på salg hele tiden, men at vi i samarbejde laver en strategi og dækker risiko af ved at sælge varerne ad flere gange. Jeg skal tjene mine penge på kontraktavl.

3. Faglig sparring

Da jeg forpagtede mine forældres 317 hektar, blev jeg driftsleder for 468 hektar. Jeg stod med det endelige ansvar, men havde stort udbytte af at sparre med min far. Det har været et naturligt skifte, og vores samarbejde er kun blevet bedre af, at der er én, der bestemmer. Jeg lejer jorden, da pengestrømmen ved at eje og leje er nogenlunde lige stor.

Hvis jeg skal købe jorden, er der nogle administrative forhold, som vil koste mange penge. Derudover vil køb af jorden få store skattemæssige konsekvenser for mine forældre. Jeg har også stor gavn af at sparre med konsulenter og andre landmænd.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.