Landmand med 1.100 hektar: Graduering har været med til at løfte udbytter 10 procent

Af Kristian Boel Østergaard - fortalt til Stig Bundgaard

På Mariemindes Landbrug er vi godt i gang med at anvende præcisionsteknologi i markbruget, så vi kan graduere tilførsel af udsæd og hjælpestoffer. Bedriften har siden 2018 være med i Landbrugsstyrelsens pilotprojektordning for præcisionsjordbrug.

Konkret har vi nu erfaring med at graduere handelsgødning (fire år), udsæd (et år), kalk (tre år) og nogle enkelte sprøjtemidler i foråret med fokus på vækstregulering samt ukrudts- og svampebekæmpelse. 

Til foråret skal vi for første gang graduere forgasset gylle med hjælp fra en kollega, der har købt en gyllevogn med nedfælder forberedt til præcisionsdyrkning. Her vil vi prøve at gå ned i dosering til primært vårbyg i lavninger.

Optimalt set er målet at graduere alle behandlinger i alle afgrøder, hvor der er behov for det - ellers ikke.

Vores brug af præcisionsteknologi, og især graduering af udsæd og gødning, har bidraget til, at udbytteniveauet for afgrøderne er løftet med godt 10 procent i forhold til niveauet for 5-10 år siden. Årsagen til stigningen er et sammensurium af mange ting, men jeg er ret sikker på, at anvendelse af præcisionsteknologi har givet et markant bidrag. 

Her på bloggen vil jeg i det næste års tid løbende fortælle om, hvordan vi gør og vores erfaringer, når de forskellige behandlinger, hvor vi anvender præcisionsteknologi, er aktuelle i marken.

I sæson 20/21 graduerede vi udsæden med præcisionsteknologi for både vinter- og vårsæd. Privatfotos

FRA 500 TIL 1.100 HEKTAR PÅ FEM ÅR

Først kort om bedriften. 

Mariemindes Landbrug omfatter et dyrket areal på 1.100 hektar. 900 hektar er halv ejet og halvt forpagtet, mens de sidste 200 hektar er en pasningsaftale. 

Jeg købte en ejendom i 2013, og efter et hurtigt generationsskifte overtog jeg også min fars bedrift i 2016. Dengang dyrkede vi 500 hektar og producerede 16.000 slagtesvin årligt. I dag er markbruget som nævnt på 1.100 hektar, og vi producerer 50.000 slagtegrise.

Til høst 2022 lyder markplanen på vinterhvede, vårbyg, vinterbyg, vinterraps, spinat til frø, alm. rajgræs og rajsvingel. I forhold til sidste sæson er foderkorn til grisene og biomajs udgået, og i stedet har vi taget mere maltbyg med gode priser ind. 

Foderkorn er fravalgt, fordi det ikke giver mening at hjemmeblande til en fjerdedel af grisebesætningen, og jeg ikke finder biomajs attraktivt, blandt andet set fra et klimasynspunkt. 

Høst af biogasmajs i efteråret. Majsen er nu gledet ud af markplanen for ny høst.

SKIFTEDAG FOR GPS OG REDSKABSSTYRING

På maskinsiden er langt de fleste af vores redskaber isobus-certificeret, så de er i stand til at snakke sammen på tværs af mærker.

Oprindelig valgte vi at installere en gps- og redskabsstyring, som er udbudt af en de helt store maskinproducenter. Det har fungeret udmærket indtil i foråret 2020, da gps-styringen pludselig forsvandt og skærmen til tildelingskort gik i sort.  

Vi har virkelig været udfordret med store frustrationer til følge, og efter aftale med leverandøren har vi valgt at skifte til et andet mærke.

Her i november 2021 har vi derfor installeret gps og redskabsstyring fra Trimble. Mærket har jeg positive erfaringer med fra foråret, idet det var installeret på vores nyindkøbte, selvkørende Horsch Leeb, 36 meter marksprøjte.

GRADUERING AF UDSÆD

Vi har en sæsons erfaringer med graduering af udsæd ved hjælp af præcisionsteknologi.

Tildelingskort laver vi ved hjælp af biomassekort fra CropManager, og så justerer vi manuelt ud fra tidligere udbyttekort for marken samt vores viden om jordbunden. På sigt er det planen at få lavet et digitalt basiskort for jordbunden ved hjælp af eksempelvis en EM-38 kortlægning.

Vi begyndte med at graduere udsæd til alt vinterkorn, det vil sige vinterhvede og vinterbyg, i efteråret 2020 med vores 6 meter Kuhn rotorsåsæt. 

Vinterraps etablerer vi med en 4 meter He-Va Sub-Tiller, og her nøjes vi med at graduere udsæden manuelt, fordi grubbesåmaskinen ikke har påbygget teknik til graduering.

I foråret 2021 har vi gradueret udsæd til vårbyg. Udlæg af frøgræs i foråret sker derimod med en fast og jævn udsædsmændgde, men det kan komme på tale at graduere frøene ved såning i renbestand i efteråret.

Spinat sår vi med en mekanisk Gaspardo enkornssåmaskine med gødningsplacering, som ikke giver mulighed for at graduere udsæd via tildelingskort.

Her i efteråret har vi som nævnt haft tekniske udfordringer med gps og redskabsstyring, og derfor har vi kun gradueret udsæd med præcisionsteknologi for en enkelt hvedemark. I resten af vintersæden er der sået med manuel graduering af udsæd.

Når vi graduerer udsæd er målet at få det optimale antal planter til at komme op over hele marken. Det prøver vi at opnå ved at tage udsæd fra markområder med gode vækstbetingelser og give det til områder med mindre gode vækstbetingelser.

Variationen i udsædsmængde fra den gennemsnitlige mængde kan være op til plus/minus 50 procent. Ved at graduere sparer vi ikke nødvendigvis på udsæd i forhold til en jævn fordeling. I nogle tilfælde bruger vi en større mængde.

Generelt har jeg observeret, at vi har tendens til at skrue op for udsædsmængden, når det er nødvendigt, mens vi omvendt ikke altid skruer så meget ned, som vi kunne.

Jeg synes, det er simpelt at bruge teknologien til at graduere udsæd, og det fungerer godt, hvis såbedet er fornuftigt.

BIOKLIP I VINTERrAPS MED I TILDElINGKORT FOR GØDSKNING 

Vi har også erfaringer fra fire sæsoner med at graduere handelsgødning med hjælp fra præcisionsteknologi, og som et forsøg vil i år prøve at inddrage bioklip af vinterraps i efteråret til forårets gødskning.

Bioklippene viser, hvor meget kvælstof vinterrapsen har optaget i efteråret, og det giver mulighed for at beregne en justering af N-mængden i foråret. Dette vil vi nu prøve at sammenholde med et biomassekort for vinterrapsen og her ud fra vurdere om det kan være en gevinst at justere tildelingskortet.

I denne sæson inddrager vi bioklip i efteråret til forårets graduering af gødning til vinterrapsen.