Landmand med 300 hektar: Vi har droppet ploven - nu skal vi videre med at forbedre jorden

Interessen for pløjefri dyrkning startede egentlig fordi, mælkeproducent Kjeld Villadsen, Gl. Overgaard i Bislev ved Nibe, var træt af, at majsen blev ødelagt af sandflugt.

Det fortæller FRDK (Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning i Danmark), der har besøgt bedriften.

- De blev jo nærmest flået op af sandflugt, når vestenvinden rigtig fik fat, fortæller han, der stoppede med at pløje majsmarkerne i 2016.

Det er helt slut nu, og det pløjefri system har ført en række andre fordele med sig. Marker med en markant forøget bæreevne, bedre etablering af græsmarker og en tids- og brændstofbesparelse, der er til at tage og føle på. 

- Vi kan harve tre til fire hektar i timen, og før kunne vi kun pløje en hektar i timen. Den store tidsbesparelse betyder, at det er langt mindre stress, fortæller mælkeproducenten, der har en bedrift med 250 sortbrogede malkekøer og 300 hektar.

Den driver han sammen med sønnen Frederik Villadsen.

De producerer grovfoder på 200 hektar og på de sidste 100 hektar er der raps, rug og vårbyg.

Samme udbytter med mindre input

Al jorden blev lagt om til pløjefri dyrkning i 2019, og da ploven havde stået ubrugt i maskinhuset i tre år i 2022, blev plov og en Kuhn dybdeharve byttet til en Horsch Terrano dybdeharve.

- Da turde vi godt, siger Kjeld Villadsen med et smil.

Princippet er nedvisning med Roundup, nedfældning af gylle, harvning og derefter såning.

- Vi har holdt vores udbytter med et mindre input, og når vi er konsekvente med sædskiftet, så har vi ikke problemer med ukrudt, siger Kjeld Villadsen.

Der er god plads i markplanen til at have sædskifte, og det er et sted, der ikke bliver gået på kompromis.

- Vi har 100 procent sædskifte, siger han.

Regenerative takter

Introduktionen af den pløjefri dyrkning er for Frederik og Kjeld Villadsen blevet en helt ny måde at betragte landbruget på.

- Det, der fik mig til at se anderledes på den måde, vi dyrker vores jord på, var fortællingen om, hvordan man mange steder rundt omkring i verden, simpelthen har brændt alt humusindholdet i jorden af og står tilbage med sand, fortæller Kjeld Villadsen.

Frederik Villadsen har selv oplevet det på et udenlandsophold i Australien, hvor jorder var brændt helt af med ensidigt sædskifte og pløjning på bare 50 år.

- Jeg er ked af at fjerne organisk materiale og tære på humusindholdet. Jeg vil gerne forbedre og bygge op i stedet, siger Frederik Villadsen.

Mælkeproducenterne Frederik (th) og Kjeld Villadsen dyrker deres jord pløjefrit og er startet på at introducere regenerative principper på bedriften. De byder indenfor til Åben Pløjefri Mark fredag den 17. maj.

Opbygning af jordens frugtbarhed

Aalborg Kommune ønsker at indgå en klimaalliance med erhvervsvirksomheder og landbrug i kommunen, og Kjeld Villadsen er positivt stemt overfor et samarbejde.

Han roser desuden sit mejeri Arla for at belønne regenerative tiltag.

- Jeg vil gerne undersøge, hvilke muligheder vi har for at mindske vores klimabelastning, og ved at imødekomme de krav, det omgivende samfund har, så hjælper vi os selv, siger han.

Han og sønnen Frederik havde derfor for nylig sat jordekspert Annette Vibeke Vestergaard stævne hjemme på bedriften. Hun er faglig ekspert hos FRDK og selvstændig rådgiver.

Der blev både gravet og lugtet til jord og grovfoder, og mulighederne for at blive regenerativ blev drøftet hen over køkkenbordet.

- Nu er vi godt i gang med det pløjefri system, så nu skal vi videre, siger Kjeld Villadsen.

Efterafgrøder er en af hovedelementerne

For at forbedre jorden vil Frederik og Kjeld Villadsen arbejde mere med efterafgrøder og diversitet i marken.

Blandt andet skal der gøres en ekstra indsats for efterafgrøderne i majsmarken, hvor de vil prøve en blanding med cikorie, der både kan lave biologisk jordløsning og bidrage med organisk materiale.

Der skal også ses på muligheden for andre efterafgrødeblandinger og muligvis samdyrkning af to eller flere arter, der skal sikre diversiteten i afgrøderne, eller undersåning af mikrokløver eller lucerne.

Et andet indsatsområde er at få helt styr på, hvor meget kulstof i form af halm, der forsvinder ud af bedriften.

Når jorden er kommet i rigtig god kondition er meningen, at der skal skrues ned for forbruget af kunstgødning. Efterafgrøder og en levende jord skal i højere grad kunne forsyne afgrøderne med næringsstoffer.

- Man skal tænke, at man gøder jorden i stedet for afgrøderne, siger Annette Vibeke Vestergaard.

Helhedsbilledet

Regenerativt landbrug handler ikke kun om at forbedre og opbygge jorden, selvom det er et grundelement i den regenerative tanke.

Derfor vil Kjeld og Frederik Villadsen gøre en ekstra indsats for biodiversiteten med opsætning af fuglekasser, etablering af blomsterstriber og barmarksstriber. Muligvis skal der også plantes flere læhegn.

De nye tiltag supplerer de tiltag, der allerede er lavet, i form at blomsterstriber og biotoper.

Regenerativt landbrug handler også om, at de mennesker, der arbejder og bor der, trives. Det gælder både ejere, ansatte og det omgivende samfund. Også her arbejder familien aktivt, og de er positive medspillere i lokalsamfundet, når nogen har brug for hjælp, eller hvis nogen for eksempel vil lægge en vandrerute gennem gårdens marker.

Økonomien skal være med

Selvom både Kjeld og Frederik Villadsen er klar til at gøre en indsats på klimaets vegne, så har de begge blikket rettet mod bundlinjen.

- Den økonomiske bundlinje skal være der, siger Kjeld Villadsen.

Minimering af input i form af gødning og kemi er med i mange definitioner af regenerativt landbrug, og det kan betyde, at man ikke får topudbytter.

- Det er en helt anden tankegang, hvor man ikke jagter de højeste udbytter, men det økonomisk optimale, og det er slet ikke sikkert, det er dér, hvor udbytterne er højest, hvis man har haft mange omkostninger for at nå de høje udbytter, siger Annette Vibeke Vestergaard.

Der er 250 malkekøer i stalden, hvor der for nylig er sat nyt velfærdsinventar ind.