Jakob Nielsen har dyrket hestebønner i fire år, men det er første gang, han producerer dem til konsum på kontrakt - og det udløser et pænt tillæg.Foto: Merete Hattesen."Det er sidste chance for hestebønnerne. Giver de ikke et højere udbytte i år, dropper jeg dem", siger Jakob Nielsen fra Rødbjerghavn ved Humble på det sydøstlige Langeland - et stenkast fra vandet.
Han får et tillæg på 50 kr. i forhold til hvedeprisen for hestebønnerne, hvis de sælges til foder.
Sælges de til konsum får han yderligere 10 kr. pr. hkg.
For lave udbytter
Jakob Nielsen har hidtil ikke været tilfreds med sine udbytter i hestebønner.
De står ofte og praler - men skuffer i høst, oplever han.
”Jeg avler i snit 9-10 ton vinterhvede pr. ha. Hvis jeg når op på 6,5 ton i hestebønner, balancerer økonomien nogenlunde med hvededyrkningen", fortæller han.
Hidtil har han dog kun avlet 5,5 ton i hestebønnerne.
Det er for lidt. Er udbytterne ikke bedre i år, kan det være sidste år med hestebønner. Han sætter dog stor pris på hestebønner af andre årsager:
De er meget billigere i drift end hvede. Og så er de en kanon forfrugt - der er mindst et ton ekstra i forfrugtsværdi.
Derudover er hestebønner gode at have i sædskiftet i forhold til agerrævehale, som Jakob Nielsen – lige som de fleste andre på Langeland – slås med.
Læs mere om Jakobs Nielsens dyrkning af hestebønner i august-nummeret af fagmagsinet MARK, der er udkommet.
Faktaboks
- Jakob Nielsen driver en planteavlsbedrift på 165 hektar med hestebønner, vinterhvede, kernemajs og maltbyg.
- Der plejer også at være raps og spinat i markplanen, men jorden er blevet spinattræt, og firmaet vil helst have jomfruelig
- jord.
Relaterede artikler
Kommentarer