Af Jens Kornbeck, analytiker, Agrocura
Frankrig har delvis Sydeuropæisk syge. Landet nærmer sig en kritisk grænse med næsten 100 procent offentligt gæld (statsgæld) målt mod BNP. Det er den syvende højeste gæld i hele Europa.
Med det seneste terrorangreb i London er det igen fokus på indvandring i Frankrig, herunder mere medvind til de populistiske partier. Frankrig har Europas største muslimske befolkning og som stadig vokser.
Der er en stigende bekymring med sammenstød til de ikke-muslimske franskmænd. Desuden har den store indvandring til Frankrig blandt andet medført, at landet otte år efter finanskrisen fortsat bøvler med en meget høj arbejdsløshed, som pt. ligger omkring 10 procent.
EU er efter Frankrig, idet de vil pålægge landet reformer, herunder sparerunder. Det skyldes, at Frankrig ikke overholder de maksimale 3 procent i offentlige underskud pr. år, der for mange år siden blev vedtaget i Maastricht traktaten.
Frankrig siger, at sparerunder vil medfører endnu højere arbejdsløshed og nedgang i væksten, som i forvejen er ret svag, men omvendt kan landet jo heller ikke negligerer den stigende statsgæld. Derfor er Frankrig på konfliktkurs med EU, hvilket flere lande i øvrigt er, da det økonomiske grundfundament ikke er særlig stabilt.
Marine Le Pen i spidsen
Marine Le Pens parti Front National står til at vinde første runde af valget søndag d. 23 april, men til at tabe præsidentvalget søndag d. 7 maj. Men med erfaringer af Brexit og Trump, kan ingen sige noget om udfaldet før sidste stemme er optalt.
Såfremt Marine Le Pen blír præsident, vil det få det finansielle marked til at ryste, idet hun klart vil have Frankrig ud af EU, herunder genindført den franske franc.
Så er spørgsmålet, om vi overhovedet har et stærkt EU, når et kerneland forlader selskabet?
Figur 1. Meningsmåling til Frankrigs valg, første runde
Relaterede artikler
Kommentarer