Nyt hjælpeværktøj finder de bedste sprøjtedage

Vejret er afgørende for, hvor godt ukrudtssprøjtningen virker i foråret. Et nyt hjælpeværktøj viser, hvornår der er gode sprøjte-forhold på postnummer-niveau.

Ukrudtet er i fuld vækst. Tidlig bekæmpelse af ukrudtet i vintersæden er afgørende for en god effekt - især når det gælder græsukrudt.

Til denne sæson er der kommet et nyt hjælpeværktøj til at sikre en god timing af ukrudtsbekæmpelsen.

Det er Cossack-vejret, der ud fra lokale vejrforhold på postnummer-niveau viser, hvornår betingelserne er gode til at opnå god effekt af ukrudtsbekæmpelsen.

Hurtigt overblik

- Når det kommer til timing af ukrudtsbekæmpelse, er der mange faktorer, der spiller ind. For at hjælpe med at finde de bedste sprøjtedage har vi udviklet et hjælpeværktøj, Cossack-vejret, der lokalt fortæller, i hvilket omfang klimabetingelserne er gode for vækst i ukrudtet og dermed også effekten af Cossack OD, fortæller Søren Lykkegaard Hansen fra Bayer.

Han tilføjer, at hjælpeværktøjet altid bør bruges i kombination med egne erfaringer.

Hjælpeværktøjet fungerer ved, at man klikker på et danmarkskort eller indtaster sit postnummer i et søgefeltet. Derefter bliver vejret på den givne lokalitet vist for de kommende fem dage. Tre farver grøn, gul og rød angiver, hvor gode effekt-betingelserne er for at behandle med ukrudtsmidlet Cossack.

- Cossack-vejret ser efter ’vinduer’ med god vækst i ukrudtet. Det vil sige perioder, hvor der er god vækst i ukrudtet to dage før - og tre dage efter tidspunktet for sprøjtning, fortæller Søren Lykkegaard Hansen.

Faktaboks

Ukrudtsbekæmpelse

  • Cossack-vejret er et hjælpeværktøj, der kan bruges til at time brugen af Cossack OD mod græsukrudt.
  • Hvis vejrudsigten ændres for det kommende døgn, opdateres anbefalingen automatisk.
  • Læs mere om hjælpeværktøjet på Bayers hjemmeside.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.