Otte ud af 10 irske planteavlere sår stadigvæk

Irske landmænd er også bagud med såarbejdet.

En spørgeskemaundersøgelse lavet af den irske producentsammenslutning Irish Grain Growers’ Group (IGGG) har undersøgt, hvor langt irske landmænd er med såningen. Det skriver netavisen agriland.ie.

Undersøgelsen viser, at 77 procent af ud af de 100 adspurgte irske planteavlere ikke havde afsluttet såningen den 29. april 2018.  

Den 27. april havde 13 procent af de adspurgte intet sået.

Spørgeskemaundersøgelsen viste også, at 31 procent af de adspurgte irske planteavlere har reduceret arealet, som de havde afsat til jordbrug, betydeligt.

50 procent af de adspurgte har ligeledes været nødsaget til at ændre deres markplaner.

Utilfredse med støtte og vejledning til den sene såning

Næsten 69 procent af de adspurgte irske landmænd sagde, at de enten var ”utilfredse” eller ”meget utilfredse” med den støtte og vejledning, som den irske regering, lobbygrupper og rådgivningsfirmaer havde givet i forbindelse med den sene såning. 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.