Pas på følsom vårbyg på vej i strækningsfasen

Foxtrot og Primera kan skade vårbyggen stort, hvis man kommer sent ud, og planterne er gået i strækningsstadiet.

Byggen er lige nu ved at skifte fra buskningsstadiet til strækning.

Når den går i strækningsstadie, er den meget følsom for Foxtrot og Primera, som bekæmper flyvehavre, og man risikerer store skader på byggen, hvis man kommer for sent.

Sådan lyder advarslen fra VKST i deres nyhedsbrev i dag, der indeholder en kort status for tre afgrøder.

For byggen har den regn, der faldt i forrige uge, været guld værd for buskningen af byggen, og for at få spirer frem i de områder, hvor såbeddet var for dårligt. Man kan se lyse striber i en del marker lige nu, blandt andet som følge af mangan-mangel.

Næsten alle bygsorter er resistente for meldug, og der skal kun holdes øje med bygrust og bladplet. Hvis der er angreb på mere end 10% af planterne, bør der bekæmpes, fx med Orius Max, som er billigst, lyder anbefalingen

Vækstregulering burde ikke være noget stort emne i år med kolde nætter og tørre dage. Først når vi kommer hen imod skridning, er det oplagt at undgå aksnedknækning med en beskeden dosis Cerone, lyder det fra VKST-rådgiverne.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.