Pløjefri landmænd sætter nye elementer i spil til conservation agriculture

Regenerativt landbrug er et begreb, der vinder mere og mere indpas over hele verden. Også i Danmark.

Globalt set er der stor fokus på dyrkningsformen fra blandt andre Nestlé, der er verdens største fødevareproducent.

De ser regenerativt landbrug som en af vejene til en nul-udledning af CO2. Herhjemme er Arla også begyndt at kigge nærmere på mulighederne, fortæller FRDK, foreningen for reduceret jordbearbejdning i Danmark.

"I FRDK ser vi med stor interesse på dyrkningsformen, fordi den grundlæggende idé bag er den regenerative tanke, hvor man genopbygger og forbedrer sin jord.

Det passer godt ind i tankegangen bag både pløjefri dyrkning og conservation agriculture, som vores medlemmer praktiserer," siger Frederik Vilhelm Larsen, der er planteavlskonsulent hos Agrovi og bestyrelsesmedlem i FRDK. 

FRDK har inviteret landskonsulent Janne Aalborg Nielsen fra Seges, Jord og Klima til foreningens årlige fagdag for at holde indlæg om, hvad regenerativt landbrug er, og hvad perspektiverne er i det.

Derudover kommer den engelsk landmand Jake Freestone, der arbejder med principperne i praksis, med et indlæg via Skype.

Fagdagen afholdes torsdag den 24. februar fra kl. 12.30 på Dalum Landbrugsskole i forbindelse med FRDKs generalforsamling, og udover regenerativt landbrug er der også fokus på driftsøkonomi, efterafgrøder og ukrudt. Alle er velkomne.

Spirende interesse

Der findes endnu ikke en fast definition af, hvad regenerativt landbrug er.

Ifølge FRDK har økologer og biodynamikere deres definition af, hvad det regenerative landbrug er. De mener, at det er at undgå sprøjtemidler og kunstgødning.

FRDK har den holdning, at det er regenerativt at lade ploven stå.

"I FRDK vurderer vi, at det grundlæggende handler om at tage stilling til, hvor sund ens jord er, og om den kan blive endnu sundere. Vi mener, at vejen til den sunde jord er ved at reducere jordbearbejdningen så meget som muligt," siger Frederik Vilhelm Larsen.

Blandt pløjefri landmænd oplever han en spirende interesse. Blandt andet for at tage drøvtyggere med ind i markplanen.

"Jeg oplever, at der er nogle, der begynder at eksperimentere," fortæller han.

Flere landmænd afpudser allerede deres frøgræsmarker med får, og nogle lader også fårene afgræsse både hvede- og rugmarker hen over efteråret.

Det fjerde ben i CA

Frederik Vilhelm Larsen vurderer, at elementer fra regenerativt landbrug kunne blive det fjerde ben, som conservation agriculture står på.

I forvejen er der tre ben - den direkte såning, det levende afgrødedække året rundt og sædskiftet, hvor der ikke er samme afgrøder i marken i to år i træk.

"Jeg kunne godt se, at et fjerde ben var, at man for eksempel havde drøvtyggere med inde over sit sædskifte," siger konsulenten.

Bekymring for fårenes indvirkning

En af de landmænd, der eksperimenterer, er Søren Ilsøe. Han er CA-landmand, planteavlsrådgiver indenfor pløjefri dyrkning og CA hos Agrovi og næstformand i FRDK.

Han har haft får til at afgræsse en mark med frivillige efterafgrøder og en med lovpligtige efterafgrøder.

"Ideen er, at fårene omdanner biomasse fra planterne til tilgængelige næringsstoffer," fortæller han.

Men han er ikke helt overbevist om, at det udelukkende er en god ide.

"Jeg er bekymret for, om fårene selv stjæler for meget til tilvækst, og jeg er bekymret for, om de pakker jorden for meget, men nu må vi se, hvordan det går med den vårbyg, der skal sås," siger han.

Han påpeger, at der også kan være et problem i forhold til dagsordenen om at spise mindre kød.

"Hvis vi skal spise mindre kød, er det knap så god en idé at basere dyrkningen i markerne på får eller køer. Drøvtyggere udleder metan som er langt være end CO2," siger han.

Kompost-te og afgræsning med drøvtyggere

Søren Ilsøes engelske kollega Jake Freestone, som er direktør på et engelsk gods, er med på fagdagen via Skype. Han er gået skridtet videre indenfor det regenerative landbrug.

Han er toneangivende indenfor conservation agriculture i England og er begyndt at implementere regenerative elementer på sin bedrift.

Blandt andet eksperimenterer han meget med forskellige efterafgrødeblandinger, kompost-te og afgræsning med får.

Kompost-te er en form for kompostvæske, der sprøjtes ud på planterne som et biologisk, forebyggende svampemiddel. Fårene bruges primært til at afgræsse efterafgrødemarker, men i år har han også brugt dem til at afgræsse en hvedemark, der havde septoria-angreb.

Efterlyser forsøg

Søren Ilsøe efterlyser mere viden om elementerne i det regenerative landbrug.

"Der kan godt være en ide i at bruge kompost-te til at udkonkurrere svampebakterier og bidrage med næringsstoffer, og der sker meget på det område i udlandet, men jeg savner at se nogle konkrete forsøg med det. Det kunne være spændende at få det afprøvet," siger han.