12 år efter omlægning - sparer årligt en halv mio. kr. på hjælpestoffer

Den engelske landmand Tim Parton dyrker 300 hektar og han estimerer, at han hvert år sparer ca. 60.000 pund, svarende til lidt over en halv million danske kroner, på hjælpestoffer, efter han i 2009 lagde markerne om til såkaldt regenerativt landbrug.

Regenerativt landbrug følger mange af de samme principper som conservation agriculture.

Besparelserne opnår han, fordi han ikke benytter sig af insekticider, vækstreguleringsmidler og bejdsning af udsæd og heller ikke behøver at tilføre P og K til jorden.

Desuden har han minimeret anvendelsen af svampemidler og herbicider.

Biologi frem for kemi

Han erkender, at vejen dertil har været lang, og at det har været hårdt arbejde, men også at gevinsten har været stor med et økosystem, som er i harmoni.

Pointen for Tim Parton har været at fokusere på biologi fremfor kemi - og et økosystem, som arbejder harmonisk, ikke kun for landmanden, men for landskabet og miljøet, kan være langt mere effektivt end man forventer, understreger han. 

"Det er stadig muligt at producere 100 hkg hvede pr. hektar, nu bare uden at være stærkt afhængig af at tilføre store mængder N og svampemidler samt intensiv jordbearbejdning," siger han til netavisen  Farmers Weekly.

Han tilføjer, at hvis man har en biologisk aktiv jord, så skal andre forhold som fx biodiversitet og god økonomi i produktionen nok følge efter. 

Tim Parton har dog udgifter til alternative tiltag som udsprøjnting af mikrobielle opløsninger ved såning i stedet for bejdse udsæden, samt tilsætning af bakterier, som naturligt frigiver nitrogen og fosfor, og svampearter.

Derudover tilsætter han en kompostvæske til jorden i foråret. 

"Det er ligesom et puslespil. Der er mange dele, og her har det været pengene værd at søge gode råd og vejledning. Jeg er nu kommet til en stadie, hvor jeg manipulerer med biologien for at få det optimale ud af den." 

Naturlig modstandskraft

Ved hjælp af nogle værktøjer, som nok ikke findes i alle planteavleres værktøjskasse, så som K-meter, P-måler, mikroskop, refraktometer og redox-måler forsøger han at forstå sammenspillet mellem jord og planter for at kunne dyrke sundere planter, som er mere modstandsdygtige overfor sygdomme. 

Ved at måle på protoner, elektroner og sukkerindhold i plantesaften holder han status på planternes indhold af næringsstoffer. Med det som udgangspunkt kan han tilføre de nødvendige næringsstoffer via bladgødskning, især i tørre forår, fra afgrødens vækststadie 30.

Med denne tilgang, samt brug af bælplanter som dækafgrøde og brug af N-fixerende bakterier, er det lykkedes at nedsætte tildelingen af N med en tredjedel og fortsat fastholde et højt udbytte.

Andre potentielle skadegørere såsom snegle og græsukrudt har han set forsvinde helt naturligt, i takt med at dyrkningssystemet er modnet. 

Nyttedyr i form af insekter og naturlige rovdyr oplever han i stigende antal, fordi han ikke har brugt insekticider de seneste seks år. En sidegevnist er, at dyrelivet blomstrer på markerne.

Ikke overraskende er bedriftens klimaaftryk reduceret i takt med at jordbearbejdningen er blevet mindre. Han håber, at klimaaftrykket vil gå i minus, og at det måske så kan blive et forretningsben. 

Halvt vårafgrøder

I sædskiftet går Tim Parton efter halvt vinterafgrøder og halvt vårafgrøder.

Han vælger afgrøder ud fra en nøje overvejelse om, hvad afgrøderne kommer til at gøre for jorden, og her gør han flittigt brug af en artsblanding af efterafgrøder eller samdyrker afgrøder for at øget jordens struktur eller frugtbarhed

Som companinon crops til raps bruger han blandt andet egyptisk kløver og hvidkløver, hvoraf sidstnævnte bliver stående i hvedeafgrøden og hjælper til dels med at hente N og dels at undertrykke ukrudt.