Planteavlen trækker resultatet op i 2018

De fleste vil helst glemme tørkeåret 2018, men det var husdyrproducenterne, der blev hårdest ramt.

Trods den dårlige høst i tørkeåret 2018 endte det samlede resultat alligevel positivt. Men hvor det de foregående år var husdyrsproducenterne, der havde det bedste resultat, er det i høståret 2018 planteavlen, der holder det samlede resultat positivt. Det fortæller driftsøkonom Sarah Lilaa fra Patriotisk Selskab om medlemmernes resultatet i høståret 2018 (regnskabsår 2018/19), som netop er offentliggjort i Patriotisk Selskabs årlige udgi- velse »Driftsanalyser 2018/19«.

»Planteavl kan trods det lave høstudbytte alligevel mønstre en fornuftig omsætning i høståret 2018 pga. bedre afregningspriser. Hver enkelt bedrifts handelsstrategi fik dog en afgørende betydning for resultatet, da priserne steg i løbet af året. Det viser, hvor meget kornprisen betyder for indtjeningen«, siger hun.

Forskellen på laveste og højeste pris på vårbyg i 2018 var 76 øre pr. kg,. Samlet gav det en forskel på 3.524 kr. pr. ha for det gns. høstudbytte.

Også omkostningssiden var knap så tung, bl.a. pga. færre udgifter i en nem og tør høst.

Økonomi i markbruget

Bruttoudbyttet lander på 9.619 kr. og nettoudbyttet på 270 kr. pr. ha før afkoblet støtte - i snit for alle afgrøder og bedrifter i 2018. En nedgang på ca. 820 kr. pr. ha i forhold til året før.

Det vægtede kornudbytte var på 5.375 kg pr. ha, hvilket er 2.000 kg mindre end femårs-gennemsnittet og 500 kg mindre end i tørkeåret 1992. Den vægtede afregningspris var på 145 kr. pr. hkg - 22 kr. større end femårs-gennemsnittet. Direkte omkostninger til udsæd, gødning og planteværn var 200 kr. mindre pr. ha end i høståret 2017, og de indirekte var mindre end femårs-gennemsnittet.

De bedste afgrøder

Frøafgrøder indtager som vanligt de første syv pladser på top 10 listen for dækningsbidrag 2 i 2018. Vinterhvede, sukkerroer og raps er nummer 8, 9 og 10. Derpå følger øvrige kornafgrø- der, spinat, ært og hestebønner.

»Spinat gav rigtig dårligt i 2018, men forventes igen at være i top sammen med frøafgrøder og sukkerroer i regnskabet for høstår 2019 og 2020«, siger Sarah Lilaa.

I høstår 2018 udgjorde korn 59,3 pct. af det dyrkede areal, raps 9,5 pct., sukkerroer 4,2 pct. og øvrige afgrøder (især frø) 27 pct. i Patriotisk Selskabs driftsanalyser. Kornarealet er i de senere år reduceret med otte pct.

Forskel på bedrifter

Afgrødevalg og sædskifte har stor indflydelse på det økonomiske resultat, men jordboni- tet og driftsledelse vægter også.

»Den bedste halvdel af bedrifterne har høstet 10-15 pct. mere i korn end gennemsnittet - og endnu mere i frøafgrøder som raps (37,2 pct.) og engrapgræs (43,1 pct.). De har også højere afregningspris og lavere omkostninger. Og et nettoudbytte på 1.635 kr. pr. ha mere end gennemsnittet (300 kr. mere end i 2017)«, siger Sarah Lilaa.

Faktaboks

Høståret 2018

  • Høst af hvede og byg var på verdensplan 5 pct. mindre end i 2017, men den danske kornhøst var 28 pct. mindre.
  • Udbud af korn var mindre og efterspørgslen uændret, så kornprisen steg gns. 25 pct. ift. 2017 (21 pct. i byg og 27 pct. i hvede).

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.