Planteavlskonsulenter: Vi skal have vand nu ellers kan det ende grimt

Det er stadig for tidligt at tale om tørke. Men vi skal have vand nu, ellers kan det ende grimt, lyder det fra planteavlskonsulenter.

Afgrøderne står godt. Der er potentiale til at avle gode udbytter. Men vi skal have vand nu.

Det er den klare melding fra fire planteavlskonsulenter fordelt over hele landet.

I onsdags ville de endnu ikke bruge ordet tørke. Men de var enige om, at situationen hurtigt kan blive meget kritisk, hvis der ikke kommer vand i løbet af de kommende par uger.

Vårsæden klarer sig fortsat, da fordampningen endnu ikke har været så stor - dog er vårbyggen flere steder vandet to gange. I vintersæd, vinterraps og græs er situationen mange steder kritisk. Der ses tørkepletter, som helt sikkert koster udbyttetab.

Skader ses tydeligt

På Djursland, hvor jordtyperne varierer meget, kom de første tørkepletter til syne for 3-4 uger siden.

- Der er stor forskel på, hvor meget de tørre forhold har slået igennem i afgrøderne. Men det er tørt alle steder, siger planteavlskonsulent Jakob Ulstrup.

Han tilføjer, at forskellene blev endnu tydeligere i den forgangne uge, da der var stor forskel på, hvor meget nedbør der faldt for en uges tid siden. Nogle landmænd fik kun et par millimeter, mens andre fik 15.

Det samme gør sig gældende længere mod nord, hvor Jens Bay, planteavlskonsulent hos LandboNord, også understreger, at situationen nærmer sig det kritiske.

- Afgrøderne står generelt godt. Det er dog tydeligt, at afgrøderne har taget skade på bakketoppe og andre steder, hvor afgrøderne har begrænset adgang til vand, siger han.

Derudover er han bekymret for græsudlæg, som er sået øverligt i tør jord.

Raps smider bladene

I Vestjylland kan der ses marker, hvor rapsen smider bladene på grund af de tørre forhold.

- Får vi ikke vand, kan vi se frem til, at rapsplanterne også smider skulperne, siger Per Skodborg Nielsen, planteavlskonsulent hos Sagro.

Han har kendskab til landmænd, som allerede har vandet vårbyg tre gange. På ejendomme, hvor der dyrkes kartofler, kan det blive kritisk i forhold til vandingstilladelsen, hvis der senere bliver behov for at vande kartoflerne. Derfor opfordrer Per Skodborg Nielsen landmændene til, at de allerede nu forholder sig til, om der er behov for at ansøge kommunen om en korttids-tilladelse til at bruge mere vand, end vandingstilladelsen giver mulighed for.

Den opfordring bakkes op af Morgen Munk, planteavlskonsulent hos LandboSyd.

Ansøg om mere vand

- Mange landmænd har kun en vandingstilladelse på 1.200 kubikmeter pr. hektar. Det svarer til, at man vander fire gange med 30 millimeter pr. gang, forklarer Mogens Munk.

Muligheden for at ansøge kommunen om korttids-tilladelse blev indført i kølvandet på tørken i 2018. Tilladelsen kan ansøges, hvis det er ekstremt tørt, og det afgøres ud fra et skema. I dette skema kan man se, at DMIs tørkeindeks midt i maj skulle være over syv. Det har været tilfældet i år. Derfor kan man søge om tilladelsen, hvis det bliver nødvendigt.

Kulde har reddet meget

På Sjælland er det også meget tørt.

- I frøgræs og vintersæd er afgrøderne påvirket at de tørre forhold. Det kølige vejr med få dage over 20 grader har dog betydet meget i forhold til fordampningen. Derfor er jeg fortsat optimistisk i forhold til, at vi kan avle gode udbytter. men vi skal have vand nu, siger han.

Faktaboks

Korttids-tilladelse til mere vand

L&F foreslår, at landboforeninger i områder med markvanding kontakter kommunen for at forberede dem på, at der vil komme ansøgninger om korttids-tilladelser. 

L&F vil sende en ’vejledning om korttids-tilladelse til vandindvindelse’ til foreningsformænd og -sekretærer, så foreningens landmænd kan få let adgang til de nødvendige formularer.

Det er vigtigt, at kommunerne er forberedt på opgaven, så der ikke opstår flaskehalse, og de kommer til at stå i vejen for, at der kan vandes.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.