Planteværns-klassiker i ny udgave er på gaden

Håndbogen Planteværn 2024 er udkommet.

Håndbogen Planteværn 2024 er udkommet. Det oplyser Seges Forlag i en pressemeddelelse.

Bogen opdaterer dig på planteværnsmidler til den nye dyrkningssæson med alle informationer samlet ét sted.

Håndbogen omfatter planteværnsmidler til landbrugsafgrøder, frugt, bær, frilandsgrønsager, prydplanter, væksthuse, planteskoler, golfbaner, rekreative områder, skove, læhegn og juletræer. 

Planteværn 2024 præsenterer nye metoder og midler til plantebeskyttelse og vækstregulering i planteproduktionen. Du kan også følge med i udviklingen og få hjælp til at navigere gennem betingelserne for godkendelser til brug af de forskellige midler.

Håndbogen indeholder både praktiske vejledninger til bekæmpelse af ukrudt, sygdomme og skadedyr samt grundige beskrivelser af tilgængelige midler. 

Nødvendig håndbog

Landskonsulent i planteværn hos Seges Innovation, Ghita Cordsen Nielsen, forklarer nødvendigheden af en sådan håndbog: 

Håndbogen Planteværn 2024

Planteværn 2024 er udgivet af Seges Forlag.

Håndbogen er på 512 sider, og prisen er 449 kr. Prisen er inkl. moms, men plus forsendelse. 

Planteværn 2024 kan bestilles i Seges Netbutik netbutikken.seges.dk/

- Godkendelsesbetingelserne for de enkelte midler bliver mere og mere omfattende, så det er nødvendigt med en håndbog. I dag er der fx ikke kun afstandskrav til vandmiljøet, men for nogle midler også til boliger, veje og §3-områder.

- Bogen indeholder desuden information om brug af specifikke dyser med mindre vinddrift, samt krav til bestemte vækststadier og behandlingsintervaller, fortæller Ghita Cordsen Nielsen

Alle godkendte og markedsførte midler er med

Planteværn 2024 har også fokus på Integreret Plantebeskyttelse (IPM), der spiller en afgørende rolle i alle driftsgrene. Ligesom der også findes en oversigt over vejledende bekæmpelsestærskler for skadegørere.

Alle godkendte og markedsførte midler til erhvervsmæssig plantebeskyttelse i Danmark findes i Planteværn 2024, og bogen indeholder et detaljeret register for at gøre det nemt at slå nødvendige oplysninger op. 

Håndbogen omfatter både konventionelle plantebeskyttel-sesmidler og mikrobiologiske midler samt basisstoffer, hvilket giver et solidt overblik over tilgængelige metoder, også inden for økologisk planteproduktion.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.