Herregård med økologi: Vi dropper striglen i stor afgrøde - frygter opformering af frø

Af Søren Østerby, driftsleder på Ausumgaard - fortalt til Stig Bundgaard

Vi er nu så langt fremme i sæsonen, at jeg kan evaluere strategien for ukrudtsbekæmpelsen.

Som bekendt har jeg valgt at strigle afgrøderne, mens radrenseren er helt fravalgt.

VELLYKKET I Vårsæd og udlæg

Først de afgrøder, hvor det er gået godt.

I 150 hektar havre, vårbyg og hestebønner er der først blindstriglet og senere udført i alt tre til fire striglinger med vores 15 meter Treffler-strigle. Den sidste strigling er udført 16. maj.

Her har strategien med bredsåning på almindelig rækkeafstand samt et højt plantetal virket godt. Afgrødens konkurrenceevne tog fint over, da vinduet for strigling lukkede, og der står kun nogle enkelte spildrapsplanter hist og her.

I vårsæd med frøgræsudlæg er frøet sået i samme dybde som dækafgrøden for at kunne blindstrigle og strigle efterfølgende. I vårsæd med udlæg af slætgræs (for slætgræs dobbelt udsædsmængde i forhold til frøgræs) er der blindstriglet efter såning af dækafgrøden, hvorefter kløveren er sået øverligt, og græsset har så skullet dække af for ukrudtet. Begge strategier ser ud til at have virket fint.

Planen for ovennævnte afgrøder er at fastholde strategien mod ukrudt, medmindre jeg på et tidspunkt oplever stor opformering af frøpuljen.

Strigling af vårbyg har haft en tilfredsstillende effekt. Eneste minus er nogle få overlevende rapsplanter. Billedet er fra midt maj.

Vinterhvede med hyrdetaske og kamille

90 hektar vinterhvede er sået på 15 cm rækkeafstand med en Horsch-såmaskine. Afgrøden er striglet én gang i efteråret med fint resultat, og derefter to gange i foråret, sidst i marts og en uge senere, hvilket ikke har givet en imponerende effekt.

Hvedemarkerne skal nok give et fint udbytte, men der står en del hyrdetasker og kamiller tilbage, og jeg er bekymret for frøopformeringen. Desuden tærer en beskidt mark hårdt på høstkapaciteten.

En stor udfordring er, at vinduet for at strigle vinterhvede på god lerjord i foråret er så smalt. Vi fik en del nedbør i første halvdel af marts, så vi ikke kunne færdes i marken, og efterfølgende kunne striglen ikke rigtig gå i jorden på grund af skorpedannelse.

Man kunne se ud over marken, at effekten af striglingen svingede med bonitet - jo sværere jord, jo ringere resultat. Det er en skidt kombination, fordi afgrøder på de mest lerede pletter ofte er tyndest med dertil hørende ringere konkurrenceevne.

Radrenser i spil igen

Min konklusion for vinterhveden er, at strategien har fejlet, og at det ikke skyldes et uheldigt år.

Selv om jeg har forsvoret at radrense på grund af lav kapacitet, overvejer jeg nu at vi bør have mulighed for at radrense en del af arealet. Hveden skal så sås på 30 cm rækkeafstand, for at give plads til skærene.  

Jeg overvejer at købe en seks meter brugt radrenser med kamerastyring. De brugte rensere på markedet er alle bygget til anvendelse i majs, spinat eller sukkerroer med rækkeafstand 50 eller 75 centimeter. Derfor kommer vi til at foretage en ombygning med at skubbe sektioner sammen og sætte nye sektioner på. Køb og ombygning vil nok løbe op i et par hundrede tusinde kroner.

En sidegevinst er, at vi kan bruge radrenseren i vinterraps. Rapsen er sået traditionelt og øverligt, så vi har hverken haft mulighed for blindstrigling, fordi den spirer så hurtigt og i et smalt vindue, eller en senere ukrudtsbekæmpelse.

Alligevel står rapsafgrøden ret flot, fordi den i efteråret lukkede godt til for ukrudt. Jeg vil mene, at der er en del held med i spillet på grund af de gode vækstbetingelser i efteråret. I mindre gunstige sæsoner vil en radrenser vil være en god forsikring til at sikre udbyttet og undgå opformeirng af ukrudt.

Rug i stedet for hvede?

Et alternativ til at investere i en radrenser er at dyrke vinterrug i stedet for vinterhvede. For vores 85 hektar vinterrug har striglingen i foråret som for hvede ikke være effektiv, men afgrøden konkurrerer til gengæld så meget bedre, at den har formået at lukke godt af for ukrudt.

Jeg hælder mest til at fortsætte med et hvedeareal, og altså investere i en radrenser.

Jeg vil også gerne have hveden med inde i sædskiftet, fordi vi nu er i andet omlægningsår og derfor efter høst er klar til at producere økologisk brødhvede. Samtidig får vi mere luft i N-forsyningen, fordi vi lægger nogle kløvergræsmarker om.

Vi kan nok hente en merpris på 30 kr. pr. hkg i hvede over rug, så der er også nogle penge at gøre godt med til at kompensere for, at vi skal så hveden i 30 cm rækkeafstand, som betyder at udbyttepotentialet går ned, plus ekstra omkostninger til at radrense.

Plusser og minusser ved både konventionel og økologi

I min seneste blog fik jeg i kommentarsporet skældud for, at strigling i vårafgrøder i det sene forår går hårdt ud over faunaen.

Det er helt korrekt, fx gælder det jo for viber med reder. Og det er desværre urealistisk, at traktorføreren ser en viberede, når han kører med en 15 meter strigle. Der skal mere end held til.

Medvirkende til de sene striglinger i år var også, at der desværre var en lang periode med tørvejr efter såning, hvilket gjorde at ukrudtet spirede over en lang periode, samt at afgrøderne på det tidspunkt havde det lidt tørt, så de ikke lukkede af helt så hurtigt som ønsket.

Bundlinjen er, at vi er tvunget til at strigle for dels at sikre vores avl og dels at undgå en kæmpe frøopformering. For ellers bliver vi malet op i et hjørne med det samme.

Og man må så bare konstatere, at der er plusser og minusser for flora, fauna og miljø for både økologi og konventionel drift. Det er jeg helt bevidst om. Jeg skal også lige bemærke, at Ausumgaard ikke lægger om til økologi af ideologiske årsager, men udelukkende fordi vi forventer en bedre bundlinje.

God avl på marken

Generelt synes jeg, at der nu står en god avl på markerne.

Vi har løbende fået nedbør de seneste uger, men ikke mere end vi har spejdet efter mere vand i vejrudsigten. Så da vi fik 50 mm vand i løbet af sidste uge, gav det virkelig ro på. Det har sikret en god del af avlen

Lerjorden kan nu klare sig frem til høst, mens den milde jord godt kan have behov for en tordenbyge mere.

Vandingsmaskinerne er kørt i pit for i hvert fald de næste to uger.