Landmand: Vi dyrker 70 hektar med gamle kornarter - får op til 700 kr. pr. hkg

Af Søren Bilstrup, økologisk planteavler - fortalt til Stig Bundgaard

Til høst i år dyrker jeg tre gamle kornarter til Aurion i Hjørring, nemlig våremmer samt vinterafgrøderne spelt og vinter-enkorn. Det er kornarter, som har et lavt udbyttepotentiale, men til gengæld er afregningsprisen i den høje ende.

Jeg blev færdig med at så 20 hektar med våremmer 16. april. Emmer er som alle mine kornafgrøder sået på dobbelt rækkeafstand.

Afgrøden er ikke kommet op endnu, og før den gør det, skal jeg i dag (tirsdag 26. april, red.) nå at blindstrigle afgrøden med vores 12 meter Einböck-strigle.

Våremmer er en nøjsom afgrøde, og vi dyrker den derfor så vidt muligt på lidt dårligere jord. 

Såning af våremmer her i foråret.

God strøm til emmer

Til våremmeren har jeg sørget for god strøm i jorden, så jeg kan spare på gyllen, som bliver prioriteret til det mere N-krævende frøgræs.

På halvdelen af emmer-arealet er forfrugten hamp, der blev sået efter en kløvergræsmark. Efter hampen har der stået en efterafgrøde, og der er desuden tilført dybstrøelse i foråret.

På den anden halvdel er forfrugten ital. rajgræs til frø, hvor der i udlægsåret, foråret 2020 ved anden radrensning blev isået 2-3 kg rødkløverfrø, og her stod der en meget kraftig efterafgrøde i efteråret 2021.

Med så meget gammel strøm i jorden har jeg sammen med min konsulent vurderet, at det til førstnævnte våremmer-mark ikke er nødvendigt at tilføre kvælstof. På den anden mark med våremmer er der i foråret nedfældet 15 ton økologisk kvæg gylle pr. hektar, svarende til ca. 40 kg udnyttet-N pr. hektar. For både våremmer, vinter-enkorn og spelt er det et krav fra Aurion, at al gyllen er økologisk.

Den våremmer-sort, vi dyrker i Danmark, er, udover at have en god sygdomsresistens, også rimelig langstrået, og afgrøden kræver udover blindstrigling derfor også to radrensninger for at holde ukrudtet i skak. Radrensninger udføres med vores 8 meter Cameleon såmaskine/radrenser, der samtidig giver mulighed for at iså en afgrøde mellem rækkerne.   

I våremmeren vil jeg ved anden radrensning så udlæg af italiensk rajgræs til frø mellem rækkerne på de 3,5 hektar, og på de andre 16,5 hektar sås 2-3 kg pr. hektar rødkløver og 3-4 kg pr. hektar rajgræs som efterafgrøde med det formål at hente kvælstof. 

Jeg er i tvivl, om der vil være en ukrudtshæmmende effekt ved at iså græsser, men jeg hælder mest til, at det vil kræve at græsset bliver sået samtidig med kornafgrøden.

Det forventede udbytte i våremmer er 20 hkg pr. hektar. Prisen ligger i niveuet 450 kr. pr. hkg. 

Såning af spelt er udfordrende

VI dyrker i år 30 hektar spelt, som blev sået 5. oktober på god jord med udsædsmængde 220 kg pr. hektar. Forfrugten er henholdsvis ærter og spelt på hver halvdelen af arealet.

Spelt er udfordrende at så, fordi kernen har stakke samt en meget stor skal-andel, hvilket gør at kernerne kan have tendens til at hænge sammen og tilstoppe slangerne på såmaskinen. Derfor køres der langsomt under såning og med stor luftmængde.

For byg er der plads til 2.000 kg i såkassen, men den kan kun rumme 1.500 kg spelt på grund af skaldelen. Jeg har prøvet at fjerne skallen på spelt, men så mister kernerne spireevnen.

Til spelt er der 6. april lagt kvæggylle ud med slanger. På de 14 hektar er der tilført 30 ton pr. hektar kvæggylle, og her har jeg opgivet at radrense på grund af en del flyvehavre i marken, og jeg vil nødig fremprovokere fremspiring af en større mængde. Til de øvrige 16 hektar spelt er der tilført 25 ton gylle pr. hektar, og her er der i foråret isået hvidkløver til frø.       

Jeg har helt fravalgt at radrense spelt, og det samme gælder den øvrige vintersæd både efterår og forår.

Det skyldes dels en vurdering af, at der ikke er så meget ukrudt i år, dels at der ingen grund er til at fremprovokere fremspiring af ukrudtsfrø ved at rode i jorden i foråret. Jeg vurderer hele tiden markernes tilstand, og det er altså sådan jeg er landet i år.

Jeg sår netop også spelt og andet vinterkorn sent, fordi det er min erfaring at ukrudtet så ikke rigtig når at blive til noget.

Det forventede udbytte i spelt er 25 hkg pr. hektar. Prisniveauet er ca. 410 kr. pr. hkg

Spelt-kerner har en stor skalandel. 

Vinter-enkorn på 20 hektar

Min tredje og sidste afgrøde til Aurion i år er 20 hektar vinter-enkorn. Dyrkning af enkorn ligner spelt meget.

Afgrøden er sået 10. oktober med Ølandshvede som forfrugt på størstedelen af arealet.

Jeg har tilført 20 ton kvæggylle pr. hektar i foråret, og enkorn er generelt en afgrøde, som kun giver udbytterespons på op til 50 kg N pr. hektar.

Først i april har vi isået rødkløver som efterafgrøde mellem rækkerne, så kløveren kan nå at hente godt med kvælstof. Efterafgrøden skal enten stå vinteren over, eller den kan fungere som en mellemafgrøde ved sen såning af en kornafgrøde i oktober.

For vinter-enkorn forventer jeg et udbytte på beskedne ca. 15- 17 hkg pr. hektar. Til gengæld er prisen i niveauet 700 kr. pr. hkg. 

Et princip, jeg er begyndt at prioritere højere, er at have plantedække på jorden så vidt muligt hele året. Dels har jeg en såmaskine, der er velegnet til isåning i etablerede afgrøder, dels har jeg som økolog brug for at producere og opsamle mest muligt kvælstof til salgsafgrøderne.

Kun på marker med meget kvik bliver jeg nødt til at have sort jord, fordi det er nødvendigt med mange harvninger for at komme kvikken til livs.  

Næste år vil jeg komme op på 75 hektar med frøgræs, hvor der i udlægsåret ved 2. radrensning er isået hvidkløver eller rødkløver som efterafgrøde. Det lader sig kun gøre, fordi vi skårlægger frøgræsset, og derfor ryger kløverfrøene nemt gennem mejetærskeren.   

Når jeg tilfører gylle til enkorn er der ingen udbytterespons, men kun lejesæd at hente ved over 70 kg udnyttet-N pr. hektar.

Til strigling bruger vi denne 12 meter Einböck, årgang 2000.

Gamle kornarter kan skårlægges til høst

For alle tre gamle kornarter er det meget vigtigt, at de bliver høstet til brødkvalitet, fordi høstudbytterne er relativt små, og i normale år er der langt ned til foderprisen. I år er foderpriserne dog meget høje, hvilket skyldes krigen i Ukraine. 

Vi er hidtil lykkedes med at styre faldtallet på tørreri, men det er vanskeligt og indebærer en stor risiko.

Det er derfor min plan at begynde at skårlægge de gamle kornarter i tilfælde af ustabilt høstvejr for at sikre et faldtal, der er højt nok til brødkvalitet.

Det kan fx være i en situation, hvor faldtallet er optimalt, men afgrøden knap nok er moden, og der bliver meldt om regnvejr om fem dage. Så kan vi skårlægge afgrøden, lade den tørre på marken og høste efter tre dage  - før regnvejret sætter ind og sænker faldtallet.

Isåning af hvidkløver til frø i vinterbyg.