Økologer mangler protein og øko-korn

Knaphed på økologisk foder og protein har fået L&Fs Økologisektion og Økologisk Innovationscenter til at nedsætte en task force.

Mangel på økologiske råvarer har længe været et problem i den økologiske landbrugsproduktion, og krigen i Ukraine har gjort ondt værre, siger Hans Erik Jørgensen, formand for L&Fs Økologisektion.

»Det her har forværret forsyningssituationen situationen meget - det gør virkelig ondt«.

Derfor har Landbrug & Fødevarers Økologisektion og Økologisk Innovationscenter nedsat en task force, som mødes hver uge. Den skal analysere og følge situationen og finde muligheder for at få foder ind, »i alt fald ind til høst«, siger Hans Erik Jørgensen.

Han håber desuden, at alle afsætningsvirksomheder vil give fodersammensætningen og afregningsmodellen et »eftersyn og vurdere, om der kan gøres noget i forhold til den tid, vi er i nu«.

Hans Erik Jørgensen roser samtidig foderstofvirksomhederne for at udvise stor kreativitet mht. til at finde nye måder at sammensætte foderblandingerne på.

»Vi lærer alle sammen meget - nød lærer nøgen kvinde at spinde«.

Hans Erik Jørgensen afviser, at krigen i Ukraine kan udløse en generel lempelse fra EU til midlertidigt at blande en andel konventionelt korn i økologisk foder.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle