Planteavler med 735 hektar: Vi har knækket kurven for græsukrudt, men lang vej endnu

Af Torben Lei - fortalt til Stig Bundgaard

Jeg er ottende generation på Bækgaard ved Alssund tæt på Sønderborg.

Jeg er gift med Anita, og vi har børnene Annesofie på 19 og Christoffer på 15. Jeg har drevet bedriften siden 2000. De første 10 år i et I/S med min far, og siden 2010 har jeg været eneejer. Jeg overtog alle ejendomme i 2007.

Vi driver til ny høst 735 hektar, hvoraf 370 hektar er ejet. Al vores korn bliver brugt som foder til en årlig produktion af 32.000 slagtegrise med indkøb af syv kilos smågrise.

Udover vårbyg, vinterbyg og vinterhvede til grisefoder har vi også salgsafgrøder i form af maltbyg, vinterraps, vårhestebønner, spinatfrø, alm. rajgræs og ærter til modenhed.

De tre sidstnævnte afgrøder dyrkede jeg første gang sidste år. Det har været spændende at prøve de nye afgrøder, og specielt spinat er jo meget anderledes fra det, vi har været vant til.

Hestebønnerne har jeg tidligere brugt som grisefoder, men jeg synes produktionen fungerer bedst uden, så pt. er det en salgsafgrøde, og der er fin efterspørgsel på dem til fx malkekvæg. Men hvis forholdene ændrer sig, så kan jeg sagtens finde på at bruge dem selv igen.

Jeg har seks ansatte, hvoraf der til markdriften er ansat en fast mand, en elev som også har afløsningsopgaver i stalden, og en del af tiden også mig selv. Desuden hjælper min far en del til i marken, når der er behov.

Vi forventer at være færdig med at så vintersæd 28.-29. september.  

Tæt på færdig med at så vintersæd 

Her i sidste halvdel af september har vi travlt med at så vintersæd med vores 4 meter Lemken Compact Solitair disc-såmaskine.

140 hektar vinterhvede blev sået med primært forfrugt vinterraps før 7. september, så vi har lov til at reducere arealet med 0,5 hektar efterafgrøder for 1 hektar tidligt sået vintersæd.

Derefter holdt vi en pause med såmaskinen til 15.-16. september, hvor vi såede 53 hektar vinterbyg. Vi er nu i gang med de sidste 185 hektar vinterhvede, som jeg forventer er færdigsået omkring 28.-29 september. Vi trækker helt bevidst såtidspunktet for at komme rajgræsset til livs.

Siden 2019 har jeg gradueret udsædsmængden til vintersæd. Min egen jord har nogenlunde ensartet bonitet, mens der er en del mere variation på noget af den tilforpagtede jord. Jeg har dog tildelingskort for alle marker, for der er jo alligevel en plet hist og her.

Første år graduerede jeg udsædsmængden fysisk i marken ved at stille op og ned på såmaskinen, og ud fra det tegnede jeg såkort.

Data fra 2019-såningen blev herefter brugt til at lave tildelingskort i programmet SMS Basic fra Ag Leader.

Hver sæson forbedrer jeg tildelingskortet, når jeg under såningen manuelt skruer op eller ned for udsædsmængden, hvis jeg kan se at en plet ikke er tegnet ind, som jeg så gør efterfølgende. Jeg skæver også til satellitfotos og biomassekort, for at se hvordan tingene passer sammen. 

Med gradueringen har jeg fået klart mere ensartede marker, og såningen er også nemmere at udføre i praksis. Samtidig kan vi foråret droppe graduering af gødning på nogle arealer, fordi biomassekortet er ensartet.  

Vi kører graduering på alle marker, men nogle marker har kun enkelte pletter, hvor såsæden øges.
De seneste tre år har vi også gradueret vækstreguleringen til hvedemarkerne. De gør vi ud fra biomassekort på det tidspunkt, hvor vi vækstregulerer.

Tildelingskort for udsæd for en af markerne med størst udsving.

Italiensk rajgræs er en plage

Her på ejendommen, og på egnen generelt, er vi meget plaget af græsukrudt i form af især italiensk rajgræs. VI har set enkelte pletter med væselhale, men kun i mindre pletter, som vi har håndluget væk.

Et par steder er jeg i tvivl, om der er tale om herbicidresistent ital. rajgræs. Jeg tror det ikke, men nu har vi sendt frøprøver ind for at få det klarlagt.

I tidligt sået vinterhvede har vi allerede været ude med marksprøjten med 1,5 liter Boxer + 0,5 liter Matene Duo mod især ital. rajgræs.

For at få bugt med græsukrudt har vi de senere år først og fremmest droslet ned på vintersæd og øget andelen af vårafgrøder, fx hestebønner og spinatfrø, hvor vi kan rydde op med Focus Ultra, samt vårbyg.

Når det er sagt, så dukker der i tidligt sået vårbyg, som der har været mulighed for i år, alligevel ital. rajgræs op, som kaster frø, og afgrøden er ikke så effektiv mod græsser som håbet.

Som udgangspunkt pløjer vi ikke efter 1. års hvede, hestebønner og spinat, men vi er fleksible, og vi bruger ploven, hvor vi synes der er behov for det, og vi har også maskineriet til det. Raps bliver grubbesået direkte med en He-va subtiller med gødnig, skiveskær og udlagt sneglegift. 

Jeg synes, vi er lykkedes med at knække kurven for ital. rajgræs. Min vurdering er, at vi har kontrol med alm. rajgræs, og vi avler også tilfredsstillende udbytter.

Men jeg må også erkende, at det kræver et langt, vedholdende træk at få nedbragt problemet, for der ligger mange frø i jordens frøpulje.  

Her i efteråret sår vi ca. 370 hektar med vinterkorn. 

Sent fremspiret raps

De 131 hektar vinterraps blev grubbesået mellem 18. og 25. august i meget tør jord. Den først såede raps fik regn lige efter såning og er kommet fint op.

Værre er det gået med de øvrige rapsmarker, som er sået fra 20. til 25. august. Her faldt første nedbør 6. september, og planterne er først spiret frem omkring weekenden 10.-11. september.

Planterne er meget små nu, men jeg tror på, at der nok skal komme en god afgrøde, hvis rapsplanterne når at blive store nok inden vinteren.

Nu gælder det om at pleje rapsafgrøden godt. Vi har kørt med marksprøjten én gang mod mindre angreb af rapsjordlopper og trips, og lige nu er vi i gang med at bekæmpe spildkorn.

I de 40 hektar udlægsmarker med alm. rajgræs er vi netop færdige med første afpudsning før vinteren.

Den sidst såede raps blev etableret i meget tør jord, og ventede længe på nedbør, så planterne er ikke så store som ønsket på nuværende tidspunkt.