Professor: Debat om landbrugspakken ikke katastrofal for landbrugets omdømme

En ny måling viser, at debatten om landbrugspakken ikke har været katastrofal for landbrugets image, vurderer professor.

Under hver anden - 42 procent - af danskerne er imod er imod lempelser i miljøreglerne, hvis det er for at forbedre landbrugets konkurrenceevne.

Det skriver Altinget.dk på baggrund af en måling foretaget af Norstat. I en lignende måling, som mediet fik foretaget i september sidste år, var 50 procent imod lempelser af hensyn til landbruget.

Flere danskere er altså - ifølge målingen - blevet tilhængere af bedre vilkår for landbrugets konkurrenceevne.

I den nye måling siger hver tredje - 36 procent - at de er decideret tilhængere af miljølempelser, skriver Altinget.dk.

Jørgen Goul Andersen, professor i statskundskab på Aalborg Universitet, mener, at målingen viser, at den hårde debat om landbrugspakken ikke har været en katastrofe for landbrugets omdømme.

"Ud fra tallene kunne man næsten være fristet til at sige, at landbrugets image var forbedret, men det ville jeg være meget forsigtig med," siger Jørgen Goul Andersen.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.