Professor: Pas på GMO-resistens

Bt-gener i planter kan føre til resistens, som det skete med insekticider i firserne.

Der kan være mange muligheder i gensplejsede planter, som det fremgik på GMO-konferencen på Christiansborg mandag. Men man skal også være opmærksom på, at GMO kan skabe resistens hos skadegørerne, og at risikoen er stor, når generne er til stede i planterne hele tiden.

Peter Esbjerg, professor på KU-Science, peger på at det kan blive tilfældet i majs, hvor man har bygget Bt-gener ind. Bt står for Bacillus Thuringiensis, som er en bakterie, der er giftig over for nogle af de sommerfuglelarver, der gør skade på majs.

»Det er ærgerligt, at de leger med muligheden for at bruge Bt som et værktøj, man tager op af værktøjskassen og sprøjter med efter behov,« siger han og fortsætter.

»Om nogen tid vil der være en meget udbredt resistens. Det bliver samme historie som med insekticiderne i firserne.«

Genetisk stenalderteknologi

Peter Esbjerg kalder – med et lile smil - glyfosat-resistens for genetisk stenalderteknologi, men er ikke fuldstændig afvisende over for GMO.

»Hvis vi virkelig kan lave mere tørketolerante planter, kunne det være meget spændende. Skimmelresistente kartofler kan også være med til at reducere brugen fungicider i en af de afgrøder, der har størst dyrkningsusikkerhed uden pesticider. Det kunne være et betydeligt fremskridt,« siger han.

Peter Esbjerg mener dog kun, man skal omfordele de gener, der allerede er i planterne eller i deres vilde slægtninge. Det bliver der ikke nogen biologiske monstre ud af.

»Jeg har ingen problemer med det, hvis man håndterer det rigtigt, det har man jo erfaring med i små lukkede systemer med medicin.«

Hvad er det værste, der kan ske ved brug af GMO?

»Jeg vil mene, det værste, der kan ske er, at man får et hårdnakket ukrudt spredt i markerne, der er svært at komme til livs. Det vil være slemt, men så er det jo heller ikke værre,« siger han.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.