Proteinafgrøder er på optur - kan være godt alternativ til korn

I en verden med meget dyr gødning er proteinafgrøder, der selv fikserer kvælstof fra luften og derfor ikke har noget N-behov, særlig interessante.

Samtidig er efterspørgslen og dermed prisen på proteinafgrøder steget.

Dels fordi man gerne vil have hjemmeavlet protein i stedet for importeret soja til husdyr, dels fordi proteinafgrøder de senere år er blevet højaktuelle til human ernæring, blandt andet som alternativ til kød.

- Det er især ært og hestebønner, der er interessante, mens andre proteinafgrøder som lupiner, linser og kikærter mere er fugle på taget lige nu, fortalte planteavlskonsulent Mads Munkegaard på Patriotisk Selskabs årlige Planteavlskonference sidst i januar i Odense Kongrescenter.

Økonomi i protein

For få år siden var der ikke så god økonomi i at dyrke ært og hestebønner, hvis man ikke selv kunne udnytte proteinen til egne dyr. For afregningsprisen hos grovvaren var ikke særlig høj.

Men efter der er kommet efterspørgsel til human ernæring, har det ændret sig.

- DLG tilbyder for eksempel kontrakt på ærter til human ernæring, der ligger 50 kroner over Matif-hvedeprisen. Til foder får man kun 15-20 kroner mere for ært og hestebønner end kornprisen, siger han.

Det er altså ret afgørende for økonomien, om man kan få en kontrakt til human ernæring.

At hestebønner og ært ikke tilføres kvælstof, er også en stor fordel for deres økonomi.

- Kvælstof koster cirka 18 kroner, så hvis vårbyg skal have 125 kilo N, er det en udgift på 2.250 kroner per hektar, som hestebønner og ært ikke har. Men de har selvfølgelig behov for fosfor og kalium, som også er dyrt, siger økonomikonsulent Kasper Skovgaard Hansen, Patriotisk Selskab.

Nogle steder vil man dog godt kunne spare P og K væk, siger Mads Munkegaard.

- Forsøg i både 2019 og tilbage i 1960erne viser, at man ikke får noget for at tildele fosfor og kali på de gode, muldede jorder, hvis jordbundstallene er i orden. Derfor anbefaler vi, at man jævnligt får udtaget jordprøver. Og er P- og K-indholdet højt nok, kan man godt undlade at tildele det. Dog ikke på sandjord, for her kan kali udvaskes, siger han.

Som noget nyt kan man i den nye EU-reform få et ekstra tilskud på 615 kr. per hektar til ært, hestebønner og visse andre afgrøder, der giver variation, hvis de i alt udgør mindst fem procent af omdriftsarealet.

Godt mod græsukrudt

Ært og hestebønner er også gode vekselafgrøder i kornsædskiftet. Det er der øget behov for i kampen mod græsukrudt. 

- Dels såes ært og hestebønner om foråret, hvor der fremspirer mindre græsukrudt end om efteråret. Og dels giver de pause i de SU-midler, der bruges meget i korn, og som der ofte udvikles resistens imod. De åbner i stedet op for brug af Fop/Dim-midler, som stadig er effektive mod agerrævehale og italiensk rajgræs. Og så er der mulighed for mekanisk bekæmpelse, især i hestebønner, fortæller Mads Munkegaard.

Ært og hestebønner har også andre fordele i sædskiftet. 

- De er fantastiske forfrugter til korn. Vi forsøgte tilbage i 90erne at kvantificere forfrugtsvirkningen ved at få vore kunder til at veje høsten ind på brovægt. Undersøgelsen løb over fire år og viste, at ært var en meget bedre forfrugt til hvede end frøgræs de fleste år - og lidt bedre eller på niveau med raps. Hestebønner indgik ikke, siger Mads Munkegaard.

Samtidig giver ært og hestebønner plads til efterafgrøder. Og så spreder de høsten.