Aksløberens larve. Aksløberlarverne trækker blade ned i jorden. Vil man finde dem, skal man grave ca. 25-35 cm ned i jorden, hvor de er om dagen. Om natten ’græsser’ de på afgrøden. De er lettest at finde i udkanten af angrebet. ArkivfotoEr der striber i vintersæd, der spises af skadedyr i efteråret, er det vigtigt at finde ud af, hvilket skadedyr det er.
Der er mange jordboende skadedyr og stor forskel på, hvordan de forebygges, siger Lars Skovgaard Larsen, VKST.
- Vi ser stigende problemer med aksløberlarver i græsfrøsædskifter på milde jorde. De senere år har de også bredt sig til nabobedrifter, der ikke har græs. De laver ofte skader i vintersæd i striber efter spildkorn. Pløjning hjælper ikke, da de lever i jorden. De kan også angribe som en hær fra kanten af, så de forveksles med snegle.
- I litteraturen står der, at larverne er aktive i foråret, og at de kan angribe vårsået korn, før de forpupper sig sidst i april eller først i maj. I praksis ser vi dog ikke problemer med angreb i vårsået korn ved omsåning af marker med efterårsangreb. Vårbyg sanerer dog ikke, så man skal have andre afgrøder end korn og græs ind i sædskiftet, siger han.
- Der er også fritfluer - de lægger også æg i spildkorn efter høst. Larverne angriber vintersæd, der går ud i striber. De er ikke stedbundne som aksløberlarven, og er væk i foråret.
Læs flere aktuelle tips til markbruget i det nye nummer af fagamagasinet MARK, der udkommer 1. november.
Kommentarer