ArkivfotoResistens mod skimmel er et kæmpe ønske hos kartoffelavlerne. Sprøjtning mod sygdommen koster mange penge, de godkendte midler til formålet ventes at blive færre, og mange forbrugere og politikere ser med skepsis på de mange sprøjtninger.
Nu er der måske håb på bedre tider, omend det er på den meget lange bane.
Danske forskere fra Danespo samt universiteterne i Aarhus og Aalborg tager nemlig i et nyt projekt med navnet Respot fat på at udvikle kartoffelsorter med langtidsholdbar skimmelreistens ved hjælp af nye metoder.
Hvis projektet kommer i mål, vil det være muligt at skære ikke mindre end tre fjerdedele af pesticiforbruget væk i kartofler, fortæller Miljø- og Fødevareministeriet på deres hjemmeside.
Resistente sorter i 2040
Forskerne går i gang med udviklingsarbejdet her i efteråret 2020, og projektet løber over tre år til udgangen af 2024. GUDP har bevilget godt 8 mio. kr. til arbejdet.
Kartoffelavlerne skal dog ikke glæde sig for tidligt, for det kommer til at tage længere tid, før de nye, resistente sorter er på markedet.
”Nu skal vi først have teknikken på plads og derefter venter et stort selektionsarbejde, så jeg vil tro vi kan være klar med en sort til godkendelse i 2030,” siger Merethe Bagge, der er projektleder for Respot og planteforædler hos Danespo, som arbejder med forædling af både spise- og industrikartofler.
Dermed er arbejdet dog heller ikke slut. Når sorten er klar, skal den opformeres som læggekartofler, og det kan tage yderligere ti år. Måske bliver det først i 2040, de nye skimmelresistente kartofler bliver lagt i jorden.
Bruger genomisk selektion
Forskerne vil bruge genomisk selelektion til at identificere grupper af gener, som kan gøre planterne resistente over for skimmelangrebene.
Med genomisk selektion arbejder man med store datamængder og ser på dna-sekvenser på tværs af hele arvemassen – også kaldet genomet – i stedet for at kigge på enkeltgener. Det vil gøre resistensen mere holdbar, end når man bare baserer den på ét gen.
”Det er nyt at bruge genomisk selektion i kartoffelforædlingen, og vi har store forhåbninger til metoden,” siger Merethe Bagge.
Forædling af kartofler har traditionelt foregået ved, at man bedømmer knoldene visuelt i løbet af vækstsæsonen og udvælger på grundlag af synsindtrykket.
Langtidsholdbar resistens
Merethe Bagge kan dog ikke love, at Respot vil løse problemerne med kartoffelskimmel én gang for alle.
Resistens forsvinder typisk i løbet af nogle år, men ved at arbejde med hele pakker af gener, håber hun, at resistensen vil kunne holde længere end normalt. Hvor længe er dog svært at sige.
”Det er umuligt at forudsige, uanset hvilken forædlingsmetode, man bruger, men vi håber at det bliver nemmere at videreudvikle og blive ved med at skabe nye, resistente sorter, når vi arbejder med genpakker i stedet for enkeltgener,” siger Merethe Bagge.
sbu
Faktaboks
Kort om kartofler og skimmel
- Skimmelsvamp er en af kartoffelavlernes værste fjender. Når svampen først har angrebet, æder den sig kraftigt ind på udbyttet og giver avlerne store økonomiske tab.
- Den spreder sine sporer med vinden over store afstande, og når først en plante er angrebet, visner den hurtigt og holder op med at vokse.
- Vanding og regn vasker sporerne ned i jorden, hvor svampene fortsætter deres hærgen ved at angribe knoldene, så de ikke kan holde sig, men rådner på lageret.
- Skimmel er skyld i, at kartoflerne har rekorden som den mest sprøjtede markafgrøde i Danmark. Pestciderne er en belastning for miljøet, og kartoffelavlerne forventer, at en del af de tilladte sprøjtemidler bliver udfaset i de kommende år.
- Det danske kartoffelareal er 47.000 hektar, svarende til ca. 2 pct. af landbrugsarelaet. Pesticidsalget til kartiofler udgør 9 af jordbrugets samlede pesticisbelastnng (2017-tal).
Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet
Kommentarer