Virksomheden Faunaphotonics har tidligere udviklet denne boks, der ved hjælp af avanceret teknologi overvåger insekterne i marken. ArkivfotoForestil dig en markrobot med et sprøjteaggregat og foto-sensorisk udstyr på ryggen. Ved hjælp af LED-lys genkender den glimmerbøsserne i rapsmarken og styrer direkte mod de hotspots, hvor koncentrationen direkte truer afgrøden.
Sådan lyder visionen bag et nyt projekt, Scout Mobile, som udvikler et mobilt fotosensorisk udstyr til identificering af insekter i marken.
Kombineret med præcisionssprøjtning kan det blive vejen til en mere skånsom, men effektiv bekæmpelse af skadevoldere med langt mindre forbrug af insektmidler, fortæller Miljø- og Fødevareministeriet på deres hjemmeside.
Projektet er tildelt ca. 7,7 mio. kr. af GUDP-midlerne, og løber fra august 2020 til juli 2023. Deltagere er virksomheden FaunaPhotonics og Aarhus Universitet, Flakkebjerg.
Computer skal lære at kende forskel
”I første omgang arbejder vi i raps og hvidkløver, hvor glimmerbøsser, kløverhovedgnavere og jordlopper laver en masse ballade. Men glimmerbøsserne er også nyttige som bestøvere, så vi håber at kunne udvikle et udstyr, der tillader en meget mere selektiv sprøjtning,” siger Jesper Lemmich, som er teknologichef i FaunaPhotonics og projektleder for Scout Mobile.
”Når udstyret er færdigudviklet, regner vi med, at man vil kunne spare op mod 84 pct. af forbruget af insekticider,” forudser han.
Tallet bygger på vurderinger fra Europa Parlamentets Forskningsstøtteenhed, EPRS.
”Men man skal ”lære” computeren at se forskel på de forskellige insekter. Det er en af de vigtigste arbejdsopgaver i projektet, og det tager tid,” konstaterer Jesper Lemmich.
”Sensoren skal måske ”se” en jordloppe 10.000 gange, før den har lært at genkende den, og det er ikke nok, at den kan identificere skadedyrene. For at kunne skelne, skal den lære alle andre flyvende insekter i afgrøden at kende uanset, om de gør skade eller ej.”
Videre til flere afgrøder
Scout Mobile lægger ud i raps, hvor glimmerbøsser og rapsjordlopper er et stort problem og i kløver, hvor det er hvidkløversnudebiller og kløverhovedgnavere, som er i fokus, men planerne rækker videre end til de to afgrøder og deres insektfauna.
FaunaPhotonic er også interesserede i sukkeroer, og er i gang med nogle indledende undersøgelser på Lolland.
”Men vi bliver nødt til at differentiere løsningerne i forhold til de forskellige afgrøder. Der er ikke nogen one-size-fits-all-løsning. Vi må finde ud af, hvor vores teknikker kan skabe værdi for både landmanden og biodiversiteten, for det er dér, de er relevante,” siger Jesper Lemmich.
Faktaboks
Sensor bruger infrarødt lys
- I modsætning til andre lignende teknologier tager FaunaPhotinics sensor ikke fotos af insekterne.
- Det fotosensoriske udstyr består af en boks, som sender infrarødt lys ud, og når lyset rammer et insekt, bliver det reflekteret tilbage til sensoren.
- De data, som bliver genereret på den måde, bearbejdes af en computer, som med kunstig intelligens kan bestemme insektets størrelse, vingefang, farve og hastighed og en række andre karakteristika.
- Dermed kan insekterne kategoriseres i grupper, og det er endda muligt at afgøre præcist, om det var en glimmerbøsse eller en humlebi, som fløj forbi.
- På den måde skaber man grundlaget for en meget selektiv og præcis sprøjtning på de særlige hotspots, hvor et angreb vil give alvorlig skade på afgrøden. Det betyder en større biodiversitet, hvor rapsmarken ikke bliver glimmerbøsse-fri, og hvor bestøvere og andre nyttedyr kan skånes.
Relaterede artikler
Kommentarer