Så meget er det pløjefri areal steget på blot et par år

Knap en femtedel af Danmarks landbrugsareal blev dyrket pløjefrit i 2020. Det viser tal fra Danmarks Statistik, som blev offentliggjort for nyligt.

Opgørelsen fra Danmarks Statistik viser med al tydelighed, at danske landmænd er omstillingsparate, og at de ikke er bange for at kaste sig ud i noget nyt. 

Tallene taler for sig selv: 

Arealet med pløjefri dyrkning steget med 39 pct. fra 2018 til 2020 – og knap 60 pct. siden opgørelsen fra 2016.

Der var i 2020 i alt 5.181 danske landmænd, der dyrkede pløjefrit. De dyrkede til sammen 497.789 hektar.

Det svarer til 19 procent af landbrugsarealet.

En trend

En væsentlig årsag til at flere landmænd vælger at droppe ploven er, at der i de senere år har været stigende fokus på at dyrke afgrøderne i en sund jord.

Sat lidt på spidsen kan man vel godt kalde det en ny trend, som taler direkte ind i hele diskussionen om klimaforandringer og bæredygtighed.

Derudover er der ingen tvivl om, at det at flere landmænd har prøvet til med conservation agriculture, har rykket flere landmænd i retning af at bearbejde jorden så lidt som muligt – med og uden plov. Principperne i conservation agriculture er kort fortalt: Minimal forstyrrelse af jorden ved direkte såning. Aldrig samme afgrøde to år i træk, og at jorden altid er dækket af planter eller planterester.

Fordele og ulemper

Der er jorder og afgrøder, som ikke egner sig til pløjefri dyrkning.

Kaster man sig ud i at drive jorden pløjefrit, skal man gøre sig klart, at et sundt sædskifte skal være en fast del af konceptet – ellers får man et alt for højt forbrug af kemi eller problemer med ukrudt. 

Lykkes man med pløjefri dyrkning eller conservation agriculture, er der dog ingen tvivl om, at man kan opnå en række fordele.

Det gælder blandt andet i forhold til at opbygge et højt indhold af organisk materiale i de øvre jordlag.

En sund jord

Et højt indhold af organisk materiale i jorden er gavnligt, da det forbedrer jordens evne til at holde på vand i tørre perioder – og til at aflede vand i perioder med overskudsnedbør. Det er en fordel ved etableringen af afgrøderne, ligesom det er fordel under afgrødernes vækst i løbet af vækstsæsonen. 

Et højt indhold af organisk materiale er tilmed til at sikre en høj aktivitet for de mange mia. organismer der lever i jorden. De er utroligt vigtige for, hvor sund jorden er. 

Lærer vi at forstå samspillet mellem jordens mikroorganismer og alle de processer, der sker i jorden, kan det meget vel blive det næste store kvantespring i planteavlen – og det uanset om man bruger plov eller ej.

Lars Kelstrup er journalist og markfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Mark samt Mark Plus.