Jeg blev overrasket i en vestjysk hvedemark - det her skal alle tage alvorligt

Ugen På Spidsen: Græsukrudt er nu så udbredt, at der er fare for resistensudvikling, og det er noget, alle skal forholde sig til - ikke kun de traditionelle problemområder, skriver ugens klummeskribent på Mark Plus.

Jeg har lige været ude i en hvedemark. Den var smaskfyldt med ital. rajgræs.

Ikke bare sådan hist og pist - det var så slemt, at i de områder, som ikke var sprøjtet, var der næsten ingen hvede tilbage, og rajgræsset stod så tæt som et tæppe.

Jeg har set grelle tilfælde før, der mindede om dette. Men kun i de allerværste problemmarker, som typisk lå på lerjorde med mange års tradition for ensidig vintersædsdyrkning.

Øjenåbner i Vestjylland

Men dette var i Vestjylland - og det var faktisk det, der var det mest overraskende. Godt nok er der græsukrudt i Vestjylland, hvor jeg bor, men vi plejer at bryste os af, at det trods alt er i mindre målestok end østpå og sydpå, fordi ensidig hvededyrkning ikke har været oplagt på vores lettere jorde.

Så at det kunnne være så slemt, overraskede mig meget, og var noget af en øjenåbner.

Hvedemarken var tydeligvis etableret pløjefrit - og netop harvning i stedet for pløjning er en af de faktorer, der virkelig booster græsukrudt. En anden er selvfølgelig vintersæd. Og en tredje er tidlig såning af vintersæd.

Undlader man disse tre faktorer vil det have stor effekt på græsukrudt - det viser alle forsøg og erfaringer.

Ikke mindst tidlig såning er blevet mere og mere udbredt de sidste par år, fordi det kan bruges som alternativ til efterafgrøder. Sidste efterår (2020) såede rigtig mange tidligt - både fordi kravet til efterafgrødearealet blev sat drastisk op - og fordi septembervejret var rigtig godt og bød på gode betingelser for etablering af vintersæd tidligt.

Har det så givet øget problemer med græsukrudt henover efteråret, vinteren og foråret?

Ja, det er der meget, der tyder på. Det er nok ikke tilfældigt, at Planteværnsafdelingen på Seges, ifølge landskonsulent Carsten Fabricius, aldrig før har haft så mange henvendelser om græsukrudt i vintersæd, som de har haft i år.

Truslen er resistensudvikling

Udover at de store mængder græsukrudt generer afgrøden, er dyre at bekæmpe, koster udbytte, og er svær at slippe af med - er der en anden og endnu værre trussel. Nemlig resistensudvikling.

Der sker nemlig det, at når store mængder græsukrudt ikke bliver bekæmpet i efteråret, er der meget større chance for, at enkelte af dem smutter igennem og overlever forårets sprøjtninger og dermed bliver resistente mod ALS-midler.

Året efter er der så lidt flere af de resistente planter, og sådan fortsætter det. Resistenscirklen er i gang.

Så jo bedre græsukrudt bekæmpes i efteråret, og jo færre der overlever til foråret, jo mindre er risikoen for, at nogen smutter igennem og bliver resistente. Derfor er det vigtigere end nogen sinde at sætte effektivt ind i efteråret.

Forsøg fra i år viser også, at når man følger op mod græsukrudt i foråret, er det meget vigtigt, at det sker meget tidligt. Der var nemlig stor forskel på bestanden af ital. rajgræs efter en Cossack-behandling først i marts kontra først i april.

Merete Hattesen er journalist og markfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Mark samt Mark Plus.

Faktaboks

I den ugentlige klumme på Mark Plus, "Ugen på spidsen", sætter Merete Hattesen og Lars Kelstrup, journalister og markfaglige redaktører på LandbrugsAvisen, magasinet Mark samt Mark Plus, planteavlsugen i perspektiv.

Klummen er udtryk for skribentens personlige synspunkt.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.