Såbarometer: Vårbyg tæt på færdigsået i flere dele af landet

Såningen af vårsæd er gået usædvanlig hurtigt - og med godt resultat. Nogle steder er jorden rigeligt tør.

Såningen af vårsæden er gået over stok og sten - stort set uden afbrydelser. Tilmed har forårsarbejdet kunnet udføres uden at lave nævneværdige strukturskader på jorden.

Faktisk er der meldinger om, at jorden nogle steder er tørret op for hurtigt.

Kunsten har derfor været ikke at harve for dybt samt at sikre, at der ikke er gået for lang tid fra opharvning til såning.

Enkelte steder er vårbyggen kommet op. På andre arealer er der dog bekymring for, at det tørre vejr og nattefrost kan give problemer i forhold til fremspiringen.

Den tidlige og ekstremt hurtige såning har tilsyneladende overrasket leverandørerne af såsæd. I hvert fald melder flere planteavlskonsulenter om forsinkelser på levering af sortsblandinger af vårbyg.

Det er går stærkt

Den tidlige såning har ført til, at cirka 80 procent af sukkerroerne er sået. Det dækker dog over regionale forskelle.

På Sydhavsøerne er såningen således betydeligt længere fremme end på Sjælland. I Jylland anbefaler planteavlskonsulent Ulla Plauborg ikke, at der sås foderroer, før nattefrosten har sluppet sit tag.

Fra Bornholm fortæller planteavlskonsulent Jacob Dam Nielsen, at al spinaten er sået.

I Jylland er lægningen af kartofler også gået i gang.

De tørre forhold har fået de første vandingsmaskiner på arbejde i marken. Det er dog i høj grad for at sikre en god udnyttelse af gødningen på vinterraps og græs.

Emneord PLUS, Top2

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.