Sådan har I stemt: Hver anden sprøjter tre gange mod svampesygdomme i vinterhvede

211 læsere har svaret på hvilken strategi de bruger til svampesprøjtning i hvede i år.

Danske hvedeavlere bruger naturligvis en række forskellige strategier mod svampebekæmpelse i hvede - blandt andet afhængig af det lokale vejr og sorten.

Undersøgelser viser dog, at 85-90 procent af bruttomerudbyttet kommer fra den delte akssprøjtning i stadie 37-39 på fanebladet plus stadie 59 på akset. Og det er da også de to sprøjtninger, som den langt overvejende del af Mark Plus-læserne anvender, ifølge vores afstemning fra sidste uge. Kun to af 195 svarpersoner med hvede i markplanen angiver, at de kun udfører en enkelt akssprøjtning. 

Resultatet af afstemningen viser i øvrigt, at lidt flere end hver anden - 111 af 195 - af svarpersonerne med hvede i markplanen udfører tre svampesprøjtninger i hvede i år.

Vi skal naturligvis understrege, at Mark Plus-afstemningen er aldeles uvidenskabelig og temmelig sikkert heller ikke repræsentativ. 

Resultat af afstemning

Hvor mange gange sprøjter du vinterhveden mod svampesygdomme i år?

En gang: Akssprøjtning: 7 (3 procent)

To gange: Delt akssprøjtning: 59 (28 procent)

Tre gange: Tidlig sprøjtning mod rust/septoria + delt akssprøjtning: 111 (53 procent)

Fire gange: To tidlige sprøjtninger + delt akssprøjtning: 16 (8 procent)

Flere end fire gange: 2 (1 procent)

Jeg har ikke hvede i markplanen/er økolog/ har ikke markbrug: 16 (8 procent)

Svarpersoner i alt: 211

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.