ArkivfotoFoto: Arkivfoto.Jo kraftigere en efterafgrøde er i efteråret, jo mere kvælstof stiller den til rådighed for den efterfølgende afgrøde. Spørgsmålet er, hvor meget kvælstof den stiller til rådighed.
Det kan man måle ved at lave planteklip i efteråret. Det er der ikke mange, der får gjort i praksis. Men satellitter kan måle optagelse, viser et projekt fra Seges. Målingerne fra satellitterne overføres automatisk til MarkOnline. Det sikrer en mere optimal gødskning af de afgrøder, der dyrkes efter efterafgrøderne.
Kan flytte mange kg kvælstof
På planteavlsbrug er eftervirkningen af efterafgrøder, ifølge reglerne, 17 kg kvælstof pr. hektar, mens den på husdyrbrug er 25 kg kvælstof pr. hektar.
I virkeligheden varierer eftervirkningen dog betydeligt. Det er således ikke usædvanligt, at nogle efterafgrøder på marker, hvor der er 'spist op' blot optager 20-40 kg kvælstof pr. hektar, mens en tidligt sået og meget kraftig efterafgrøde kan optage mere end 100 kg kvælstof pr. hektar. Det giver en forskel i eftervirkningen på 0 til 30 kg kvælstof pr. hektar, som den efterfølgende afgrøde kan udnytte.
Gavner både økonomi og miljø
Ved at lade satellitter registrere, hvor kraftige efterafgrøderne er i efteråret, får den enkelte landmand mulighed for at gødske sine afgrøder mere optimalt. Det har stor værdi. Det gode ved det er, at det gøres uden noget besvær for landmanden. Ingen ekstra registreringer og indtastninger. Det kører helt automatisk.
I 2020 dyrkes der 550.000 hektar med efterafgrøder i Danmark. Hvis de lovpligtige krav til eftervirkning kan overholdes, vil efterafgrøderne samlet binde ca. 11.500 ton kvælstof. Det repræsenterer en værdi anslået til 80 mio. kroner - og gevinsten bliver endnu højere, når det tilmed bliver muligt at gødske de afgrøder, der dyrkes efter efterafgrøderne mere optimalt. Det er til gavn for både landmandens økonomi og for miljøet.
Kommentarer