ArkivfotoAf Jakob F. Kjærsgaard, planteavlskonsulent, VKST
I vækstsæsonen 2022/23 havde vi ikke vejret på vores side – tværtimod.
I det tidlige forår drillede regnen, så såningen strakte sig over en lang periode. I slutningen af april slog vejret om. Regnen blev erstattet af sol, varme og minimalt med regn og sådan forsatte det i to måneder.
Vi oplevede den længste periode uden regn, der nogen sinde er målt i Danmark. Afgrøderne blev hårdt ramt, værst på de lettere jorde og de vårsåede afgrøder.
Over 300 mm i juli og august
Da de første frømarker i slutningen af juni var klart til skårlægning, slog vejret om og forude lå nu to måneder med uendelige mængder regn. Mange steder er der blevet målt over 300 mm regn i juli og august.
Kun roerne nød for alvor gavn af regnen, mens den kom for sent til at hjælpe de øvrige tørkestressede afgrøder. I vårbyggen gav det store mængder af grønskud, som betød en markant forøgelse af vandprocenten i den høstede vare.
Målinger af vandprocenten i områder af marken med og uden grønskud viste nemlig forskelle på 6-7 procent vand. Det vil kostet enorme mængder diesel og strøm at få tørret det med en stor klimabelastning til følge.
Både landmanden og klimaet havde været tjent med, at der kunne bruges lidt Round Up til nedvisning før høst, men så logisk er verden ikke længere skruet sammen.
Round Up før høst af maltbyg er et "no go", og det har vi naturligvis efterlevet for at bevare dansk maltbygs gode ry og rygte, men det har været dyrt og frustrerende.
Elendige udbytter i vårafgrøderne
Udbytterne i vårafgrøderne, herunder en række specialafgrøder, blev elendige. Græsfrøet ligger generelt på 75 procent af et normaludbytte, mens det gik endnu værre for hvidkløveren, hvor mange kun når 25 procent af et normaludbytte.
Lyspunktet var vinterafgrøderne, som slap generelt igennem vækstsæsonens udfordringer med et godt udbytte, og så gik det alligevel galt til allersidst, hvor et decideret stormvejr betød stort dryssespild i de modne hvedemarker. I nogle tilfælde nåede spildet op på 1 ton pr. hektar.
Elendighedernes synes ikke at have en ende.
Så det kedelige faktum er, at høsten 2023 blev langsom, besværlig, lille og meget omkostningstung. En rigtig dyr kombination – og i skærende kontrast til sidste år.
Høsten 2023 bliver ikke glemt, men vil få sin plads i historiebøgerne. Desværre ikke for noget positivt.
Det store indtægtstab rammer hårdt, og den stigende rente forbedrer heller ikke den økonomiske situation.
Set i det lys var vækstsæsonen 2022/23 både mentalt og økonomisk belastende. Heldigvis var 2022 et rigtigt godt år, som kan afhjælpe situationen.
Ingen ved, hvad 2024 bringer, men statistisk set er det meget sjældent, at vi få to dårlige vækstsæsoner i træk, så forhåbentlig har vi meget at glæde os til.
Få sat gang i tørringsprocessen
Arbejdet med høst 2023 er desværre ikke slut for alle jer, der har langt de våde afgrøder ind på planlageret.
Det er uendeligt vigtigt, at man hurtigt og effektivt får sat gang i tørringsprocessen. Det kræver tilsætning af varme og ligesom det er vigtigt at holde øje med, at luftgennemstrømingen er tilstrækkelig og ensartet.
Det er er mere end ærgerligt, hvis kvaliteten af maltbyggen bliver ødelagt inde på lageret efter al den energi, der er brugt for at nå så langt.
Maltbygpræmien er meget høj i øjeblikket og der er intet der tyder på, at den bliver mindre, tværtimod. Det er dyrt at tørre effektivt, men det er dyrere at lade være. Derfor er det også er vigtigt i tide at erkende, hvis eget tørreriet ikke kan magte opgaven. Så skal kornet afhentes og tørres andet steds.
Prisudviklingen til efterår og vinter
Afregningspriserne for høst 2023 ligger på et rimeligt niveau, men kan ikke kompensere for et lille udbytte og et meget højt omkostningsniveau.
Der er mange og delte meninger om, hvordan priserne vil udvikle sig hen over efterår og vinter.
Maltbyggen synes at være den mest robuste i betragtning af den meget lille og dårlige danske høst, hvilket påvirker hele den europæiske maltbygforsyning. Danmark er som bekendt en meget stor spiller på det internationale maltbygmarked.
Efter min opfattelse har hvede og rapspriserne også en god mulighed for at udvikle sig i opadgående retning. Den globale forsyning af hvede og raps er stram, og det plejer at slå igennem på prisdannelsen, når høstpresset på den nordlige halvkugle har lagt sig.
Jokeren i prisudviklingen er igen i år udviklingen i Sortehavsregionen, hvor markedet i øjeblikket antager, at det russiske og ukrainske korn mere eller mindre uhindret vil nå verdensmarkedet. Hvis en eskalering af krigen ændrer på dette, kan priserne få et ekstraordinært løft.
Vejrfænomenet El Nino har bidt sig fast og det udløser normalt en udbredt tørke i Australien. I betragtning af, at der tales om en kraftig El Nino vil det ikke være overraskende, hvis den australske høst af hvede, byg og raps bliver hårdt ramt i år. Australien er storleverandør til verdensmarkedet af alle tre afgrøder og derfor vil en lille høst også leverer prisstøtte.
