Tørken har kostet i vårbyg på den gode jord

På Lolland-Falster er høsten af vårbyg godt i gang, men udbyttet er lavt og protein lige i overkanten til malt.

Endnu er høsten af vårbyg knap nok begyndt. Men på Lolland-Falster er man kommet langt i forhold til andre steder i landet. Her vurderer planteavlskonsulent Christian Iuel fra VKST i Nykøbing Falster, at der er høstet cirka 35 procent af vårbyggen.

Og de meldinger, han har fået indtil nu, gør ham bekymret.

- Der tegner sig et mere og mere alvorligt billede af årets vårbyghøst, siger han og fortsætter.

- Vinterbyg og raps er sluppet nådigt fra tørken. Men resultaterne fra vårbyghøsten er ikke opløftende. Der er marker, der giver halvt udbytte, selv tidligt såede marker på den gode jord. Og så er der rigtig mange grønskud, der generer høsten og kvaliteten. Så jeg er meget nervøs for, hvor vi lander i vårbyg, fortæller han.

Til gengæld står roerne rigtig godt. Og i hvede efter gode forfrugter håber han på et udbytteniveau lidt under normen. Anden års hvede kan dog i værste fald ligge på halvt udbytte, frygter han.

Høster noget under normalen 

På Asserstrup Landbrug i det vestlige Lolland dyrker de 255 hektar. Her er høsten af vårbyg næsten overstået. De mangler kun at høste 10 hektar ud af deres 80 hektar vårbyg. Alt på JB 6-7, fortæller Sara Sørensen.

- Vi høstede vårbyg i sidste uge med en vandprocent på 14,5-15,5 procent. Der var ingen grønskud eller nedknækning. Vi har høstet knap seks ton per hektar. Det er noget under normalen, som er på 7-8 ton. Sidste år høstede vi 9,5 ton vårbyg, men det var også et ekstremt godt år.

Byggen blev sået tidligt i starten af april og kom godt fra start med god fremspiring. Men tørken påvirkede vægtfylden i kernerne negativt. Hun piver dog ikke over det lavere udbytte, selv om det selvfølgelig er ærgerligt.

- På mange områder har det været et svært år med et tørt forår, tørke i forsommeren og alt for meget regn i juli. Men vi er blevet landmænd, fordi vi godt kan lide usikkerheden og variationen. Tingene går op og ned. Det er bare, hvad vi må acceptere, siger hun.

Vårbyggen er til malt, og når udbyttet falder, stiger proteinindholdet ofte lidt.

- Det ligger lige på grænsen til, om det er malt- eller foderbyg. Lige nu er det halvt malt, halv foder. Men nogle gange hæver grovvaren grænserne lidt, så det ved jeg først med sikkerhed efter høst, siger hun.

Høsten af raps og rødsvingel på bedriften er overstået og lå på et normalt udbytteniveau.

Byg har ikke sat sideskud

På Nygaard ved Søllested på Lolland, der dyrker godt 300 hektar, er de også næsten færdige med at høste vårbyg, fortæller Michael Grunnet Rasmussen.

- Vi startede torsdag i sidste uge med en vandprocent på 16,5 og har nu høstet 85 procent af vores godt 100 hektar vårbyg, der ligger på JB 6-7 jord. Det ser fornuftigt nok ud, fortalte han i torsdags.

Der var grønskud i sprøjtespor og forpløjninger, men det havde ikke nået at sætte kerner, så der var ingen grønne kerner i den høstede vare.

- Vi høstede cirka seks ton per hektar mod normalt 7,5 ton. Så der var 25 procent mindre udbytte, men det havde vi også forventet. For selv om vi fik sået i påsken, og der kom 10 millimeter regn bagefter, fik vi først vand igen, da byggen havde sat kerner. Så den har været tynd hele vejen og slet ikke sat de sideskud, der skulle være, fortæller Michael Grunnet Rasmussen.

Også her ligger byggen på vippen til at blive godkendt til malt på grund af proteinindholdet.

- Jeg håber da på, at det bliver til malt, men har ikke solgt noget på kontrakt. Så bliver det ikke godkendt, bruger jeg det bare til grisene, siger han.

Rapsen er også høstet og gav lige under gennemsnittet. Og så har han høstet 10 hektar af hveden.

- Hveden ser ud til at have klaret sig fornuftigt nok igennem og har bedre kunne klare tørken, lyder vurderingen.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.