Tidligere sprøjtemester elsker at finde nye veje for teknik og planteværn

Artiklen er publiceret første gang i Magasinet Mark, marts 2020

»Jeg bliver jo nødt til at være kreativ på grund af alle de mange og underlige afgrøder, jeg dyrker.

En stor del af dem er havefrø, som ikke har det store fokus i forhold til planteværn. Derfor er der ikke altid en given løsning på et problem. I sådan en situation finder jeg en udvej«.

Ordene kommer fra Ulrik Lunde, planteavler på Pellesminde med 429 hektar på Tåsinge.

I 2014 blev han dansk mester i planteværn, bl.a. grundet sin evne til at optimere det tekniske og en opfindsom sprøjteteknik.

I dag er han stadig helt med fremme, hvad angår plet- og injektionssprøjtning.

»De mange muligheder fascinerer mig. Man kan omplacere midlerne til de steder i marken, der er brug for dem, give variable doser ved at regulere injektionspumperne og sænke forbruget, fordi man kan udnytte midlerne mere præcist «, siger Ulrik Lunde.

Desuden kan han lide at finde ud af, hvordan et planteværnsmiddel til et særligt problem også kan have en gavnlig effekt i en anden sammenhæng, måske i kombination med et andet middel.

»Det kan både gavne virkningen og økonomien, men det er også vigtigt at kende planterne og deres biologi og følge med i, hvad der sker i marken«, påpeger Ulrik Lunde.

Stor omhyggelighed 

Til at værne sine planter bruger han en Danfoil-sprøjte med seks injektionspumper og variabel væskemængde, der sprøjter med fuld bombredde.

»Teknologien med dyseniveau er for dyr. I hvert fald for mig«, siger Ulrik Lunde og fortsætter: 

»De syv variable – injektionssprøjterne og væskemængden – kræver stor omhyggelighed med justeringen af, hvad man sprøjter med. Ellers er der risiko for at slå afgrøder ihjel. Omvendt kan Danfoil-sprøjten have midler med til flere forskellige afgrøder. Så kan man tage det hele fra en kant af«.

Det sparer ikke alene kostbar tid, fordi man ikke skal tilbage til ejendommen og bruge timer på at fylde op, men åbner også for at behandle flere afgrøder samtidig.

»Effektivitetsgraden af sprøjtning er meget afhængig af vejr og temperatur. Hvis det slår om og for eksempel bliver varmere, mens vi sprøjter hvede, kan vi skifte til spinat«, konstaterer Ulrik Lunde.

At bekæmpe ukrudt i spinat koster ham ca. 2.500 kroner pr. hektar, mens hvede kan løbe op i 800 til 1.400 kroner pr. hektar afhængig af mængden af græsukrudt. Rødsvingel ligger på 900 kroner pr. hektar.

Danfoil-sprøjten har seks injektionssprøjter og sprøjter ca. 3.000 hektar årligt. Sprøjten kan have planteværnsmidler med til flere forskellige afgrøder. Det gør sprøjtningen meget fleksibel og muliggør færre arbejdsgange såvel som tidsbesparelser. 

Teknik skal udnyttes 

Responstiden for ophør af en sprøjtning er 50 meter, mens Danfoilens indbyggede og justerbare vaskesystem kan rengøre sprøjterne på 10 minutter.

Siden Ulrik Lunde købte Danfoilen for syv år siden, har den sprøjtet 3.000 hektar om året.

»Det gælder om at udnytte materiellet. Det udvikler vi konstant for at få det til at virke bedre ud fra, hvad vi har lært på marken. 

For eksempel har min medhjælper, Carsten Jørgensen, ændret vinklen på bomhøjdemåleren for at gøre den mere effektiv. Vi har også monteret 10 liter tanke til kemikalier på sprøjten. 

Standarddunkene med 25 liter åbner for spild af dyr kemi, og til megen pletsprøjtning har man ikke brug for så stor kapacitet. For eksempel kan fem liter Starane række til en hel sæson «, påpeger Ulrik Lunde.

Han er for, at der med de teknologiske fremskridt dels følger øget brugervenlighed, dels en afbalancering, der gør ny teknologi økonomisk opnåelig.

»Jeg kan lave et doseringskort på et kvarter og har mulighed for at kunne registrere de indsamlede data via MyJohnDeere. 

For få år siden skulle man være computeringeniør for at kunne det, men man har stadig det evige problem, at den sprøjteløsning, der passer til den ene mark, ikke passer til den anden«, konstaterer Ulrik Lunde.

Derfor lægger han fortsat stor vægt på at komme i marken for at tilse jord, afgrøder og ukrudt, lige som andre tilser deres dyr. »Hvad der sker derude, er vildt spændende,« fastslår Ulrik Lunde.

.

.

Danfoilens indbyggede og justerbare vaskesystem kan rengøre sprøjten på 10 minutter. Foto: Henrik Lomholt Rasmussen.

Lavteknologi, kommunikation og faste rutiner 

Når Ulrik Lunde og hans medhjælper Carsten Jørgensen skal have det store overblik, går de ud fra et gammeldags, stort fysisk kort over markerne.

»Det er lavteknologi, men det virker. Vi sprøjter efter GPS, men der kan ofte være afsnit i en mark, man ikke kan behandle efter et kort. Derfor tager jeg Carsten med ud i marken og viser hvor og hvordan, der skal plet - eller injektionssprøjtes«, siger Ulrik Lunde.

For ham er rutiner en vigtig del i arbejdet med henholdsvis at dygtiggøre sig og mindske forbruget af planteværn.

»Derfor er det en fordel, at Carsten har været her i 15 år. Han kender markerne og arbejdsgangene ud og ind«, konstaterer Ulrik Lunde.

Den tætte kommunikation om præcis sprøjtning og dosering på udvalgte steder er med til at reducere det samlede forbrug af et givent aktivstof. Det er der penge i.

»Nogle midler er så dyre, at man kan lave en månedsløn på en dag. For eksempel kan jeg spare 5.000 kroner ved kun at sprøjte de 8 til 9 hektar hvede, der har brug for det, i stedet for at tage samtlige 30 hektar«, forklarer Ulrik Lunde.

Vedholdenhed er vigtig 

Økonomien til trods kan det dog være nødvendigt at tage en hel mark.

»Man kan ikke altid løse et alvorligt problem via pletsprøjtning. For eksempel kan det blive nødvendigt at sprøjte en hel mark, hvis frø fra for eksempel agerrævehale er blevet spredt med mejetærskeren ved høst«, fastslår Ulrik Lunde.

Han har efter en målrettet indsats over 10 år næsten fået bugt med agerrævehale: 

»Den kan vi aldrig blive helt af med, men vores gode resultat viser, at ukrudtsbekæmpelse kræver vedholdenhed. For tiden kæmper jeg med tidsler og kvik i mine havefrø.«

Ulrik Lunde understreger, at sprøjtning ikke – heller ikke af hans avancerede slags – kan stå alene.

»Ud over at udvise rettidig omhu med sprøjtning kan en ukrudts- og svampebekæmpelse kombineret med pløjning give fantastiske resultater.

Når man går i gang med en ny mark, bør man efter min mening pløje. Ellers får man ikke det skidt, der ligger på jorden, væk.

For eksempel såede vi vintersæd uden pløjning på en mark i 2018. Det gav et øget antal rævehale«, siger Ulrik Lunde, der bruger 12-14 timer pr. hektar til have frøene: 

»Nogle af specialafgrøderne, for eksempel skorzonerrod og lupin, kræver meget arbejde. «

Han henter inspiration fra et stort netværk: 

»Jeg taler bl.a. med kolleger, planteavlskonsulenter og får meget ud af min rolle som formand for Havefrøavlerforeningen og netværket, det giver.«