Ifølge Peter Sørensen giver slangeudlagt gylle for lav virkning, den kan dog øges ved forsuring. Biogasgylle er et problem i voksende afgrøder, brug evt. en tynd fraktion. På sort jord bør gylle altid nedfældes og vårsåede afgrøder prioriteres. Fast gødning bør nedpløjes til vårafgrøder.Ja, det er muligt at opnå de nye udnyttelseskrav i gylle. Men ikke uden en målrettet indsats og heller ikke uden omkostninger. Det vil koste«.
Sådan lød konklusionen fra forsker Peter Sørensen fra Aarhus Universitet og Martin Nørregaard Hansen, landskonsulent på Seges, på et webinar onsdag i sidste uge, som er en del af årets virtuelle Plantekongres.
»Sortjordsnedfældning af gylle er mest optimalt. Det giver meget lave ammoniaktab og binder mindre kvælstof i jorden, så der er mere tilgængeligt for planterne første år, ca. 10 pct. mere af total-N«, fortæller Peter Sørensen.
»Forsøg viser, at førsteårsvirkning af nedharvet kvæggylle efter slangeudlægning til vårbyg er 41 pct. og for nedfældet gylle 68 pct. Tilsvarende tal for svinegylle er 63 henhv. 79 pct. Især for kvæggylle betyder sortjordsnedfældning altså rigtig meget«.
Voksende afgrøder
Problemet er, at man er nødt til at køre ud på voksende afgrøder med noget af gyllen.
»Min vurdering ud fra vores forsøg er, at udnyttelsen af slangeudlægning i afgrøder er 35 pct. af total-N for kvæggylle og 65 pct. for svinegylle. Til sammenligning er den ved sortjordsnedfældning 65 pct. for kvæggylle og 80 pct. for svinegylle. Med slanger er der altså langt op til de nye krav, især i kvæggylle«, siger han.
Forsuring
Hvad kan man så gøre for at øge udnyttelsen i voksende afgrøder?
»Forsuring er oplagt, da det reducerer ammoniaktabet. Det afhænger dog af, hvor meget syre man tilsætter. Forsøg viser, at pH på 6,5 kun reducerer ammoniaktabet fra kvæggylle til græs med 42 pct. Mens pH på 6,0 reducerer tabet med 79 pct.«, siger han.
I et andet forsøg med kraftig forsuring af gylle ned til pH 5,5, som bruges ved staldforsuring, sås en stor virkning. Udnyttelsen af kvæggylle uden forsuring var 60 pct. nedfældet til vårbyg og 39 pct. slangeudlagt i hvede. Mens virkningen med forsuring var lige stor for begge udbringningsmetoder (godt 60 pct.).
Tilsvarende blev fundet for svinegylle - her var udnyttelsen efter kraftig forsuring endda tæt på 100 pct.
Nedfældning & slæbesko
Peter Sørensen foreslår også nedfældning i voksende afgrøder. Det halverer ammoniaktabet, men giver dog køreskader.
Her er slæbesko måske en løsning siger landskonsulent Martin N. Hansen fra Seges:
»Slæbesko er velegnet til at udbringe gylle i vår- og vintersæd. Slæbesko har stor arbejdsbredde og kapacitet, og er ikke meget dyrere end slangeudlægning, men N-udnyttelsen er noget højere.
I vintersæd giver et skifte fra slanger til slæbesko seks kg ekstra N pr. ha i svinegylle og +11 kg i kvæggylle. Slæbesko er især oplagt i tørstofrigt biogasgylle, der tit har højt pH og er svær at forsure«.
Kommentarer