USA-hvede overrasker med ny stor prisstigning

På Chicago-børsen lukkede hvedeprisen i går med en stigning på ca. 3,5-4 procent.

På Chicago-børsen steg hvedeprisen i går med et brag.

Hvedeprisen lukkede nemlig med en stigning på ca. 3,5-4 procent i ca. 111 kr. pr. hkg, men var på et tidspunkt i nærheden af et plus på fem procent, beretter Jyske Markets.

Årsagen til den bratte stigning var en stor efterspørgsel på hvedekontrakter fra investeringsfondene i lyset af denne uges dystre rapporter om hvedens tilstand på markerne i det sydlige USA kombineret med langtidsprognoser for vejret, der ifølge prognosemagerne byder på mangel på nedbør og høje temperaturer.

Samtidig er USA-farmerne tilbageholdende med at sælge hvede på lager i håbet om at pristendensen fortsætter, så de kan kan forbedre den pt. ringe økonomi i hvedeproduktionen.

På Matif gav den positive stemning sig primært udslag i stigninger på gammelhøst terminer - for marts 2018 eksempelvis med godt 1,5 procent.

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.