17-årig pige - allerede Europas bedste med enormt mange hestekræfter i ryggen

En af Europas mest populære traktorpullere netop nu er bare 17 år - og allerede mester.

Vi må bare indrømme det. Holland er stormagten, når det gælder traktor pulling. Et af dynastierne er familien Kools fra byen Cadzand i det sydvestligste hjørne af Holland, hvor afstanden til Belgien og byen Brygge måles i et mindre antal km.

Her er døtrene Manon og lillesøster Naomi vokset op med at køre Europa tyndt i familiens jagt på nye medaljer og adrenalin-kick.

For et år siden fik den mindste søster kørekort, og straks har hun kastet sig ind i sporten.

Ved EM i traktor pulling i Brande viste det sig, at arven er i sikre hænder på gymnasieeleven, der ud over en fremtid i traktor pulling forventer at starte på universitet om nogle år, fortæller hun, da vi møder hende lige efter hendes livs bedste resultat - og dog alligevel ikke det det største traktor pulling-stævne.

Hun kalder det svært at beskrive, hvad der egentlig skete på de få sekunder, det tog at blive Europas bedste i puller-klassen Superstock i et felt, hvor hun bl.a. slog danske Henrik Svenningsen med traktoren Blue Rabbit på andenpladsen, da der var stævne i starten af september.

"De sidste sekunder var der en masse methanol, og det var bare helt fantastisk at se resultatet. Det er første sæson efter nogle få demo-træk sidste år", beretter hun, mens nationalmelodien netop har været spillet og andrenelinet stadig ruller.

"Det var virkelig overraskende. Det er jo min første sæson, hvor jeg har kørt det hollandske mesterskab, EuroCup og nu her. Og så er jeg endda European Champion. Det er helt fantastisk", siger hun glad og stolt.

Du er allerede på højeste niveau, hvad kan du sætte dig af nye mål som 17-årig europamester?

"Det ved jeg ikke", siger hun med et grin - uden at hun på nogen måde lyder mæt eller utilfreds over det faktum.

"Jeg håber bare, at jeg kan beholde titlen næste år. Det er virkelig fedt at køre", siger hun.

Hvordan ser du sporten i Danmark?

"Det er mindre her, og der er flere kørere i Holland. Konkurrerencen er nok lidt mindre, men niveauet er højt begge steder".

Hvad har været dit bedste løb?

"Jeg tror, at det har været i Made med tre baner og tre dages konkurrence. Det er virkelig stort med mange folk, musik og en masse sjov. Det er virkelig et sted, som folk skulle besøge".

Hvor stort er det i Holland, at du har vundet EM?

"EM er stort i sporten. Alle vil gerne have en titel. Og det er sjovt at være med", siger hun og fortæller, at selvom Holland er den førende nation i sporten, så er det heller ikke ligefrem sådan, at hollandsk national-tv står på spring for at dække et europamesterskab høstet i Danmark.

Har du altid været involveret?

"Ja, mere eller mindre. Jeg kan næsten ikke huske andet. Min far havde en traktor pulling traktor, da han var ung og solgte den og købte en igen i 2008, og så begyndte min storesøster at køre i 2010. Jeg har altid været med. Det er fantastisk. Man får set en masse steder og andre lande, og vi har et lille team omkring os".

Vil have mere styr på traktor - og mere kontrol

Hjemme i Holland arbejder hun også på traktoren Interaction 2.0, forklarer hun.

"Jeg får nogle tips af min far og er mere og mere med. Jo flere gange du kører, jo mere får du også følelsen af kontrol. Jeg skal helt klart køre en masse fremover".

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.