Amerikansk præcisionsudstyr til Danmark

Brdr. Toft, Sprøjtespecialisten har fået nyt amerikansk agentur, Raven, inden for præcisionslandbrug.

Udstyr til præcisionslandbrug fylder mere og mere, også hos firmaet Brdr. Toft i Sabro, hvor man netop udvider produktporteføjlen inden for udstyr til præcisionlandbrug. Brdr. Toft har fået importen af amerikanske Raven.

»Vi har de seneste år arbejdet mere og mere med at hjælpe vore kunder med at udnytte mulighederne i det udstyr de har købt, såsom GPS sektionskontrol og variabel dosering eller spotsprøjtning via tildelingskort, både på de Bargam og Knight marksprøjter vi sælger, men også i forbindelse med opgradering af eksisterende sprøjter, såmaskiner og gødningsspredere«, siger salgs- og marketingchef Finn Søndergaard, der tilføjer, at det derfor var oplagt at slå til, da man fik muligheden for at få agenturet fra amerikanske Raven Industries.

Raven er opdelt i tre divisioner, hvoraf Applied Technology - Raven Precision - er den største. Raven Precision har lavet landbrugselektronik siden 1978 og opkøbte i 2014 hollandske SBG.

Med integrationen af SBG i Raven, er produktprogrammet markant udvidet og indeholder en bred vifte fra kemikalie injection, sprøjtestyring, PWM styring, autostyring til redskabsstyring, som f.eks. GPS styring af radrensere, plantemaskiner, plove og andre maskiner.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.