Esben Lunde tager Løkkes plads på Agromek

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen åbner Agromek 2016.

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) kommer tirsdag og foretager den officielle åbning af Agromek 2016 i MCH Messecenter Herning.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen havde tidligere givet tilsagn om at åbne Agromek, men han har i dag meddelt, at han ikke kan komme.

»Vi har fuld forståelse for afbuddet her, hvor der er dannet ny regering. Vi glæder os til gengæld meget over, at miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen med så kort varsel kan træde til. Vi ser frem til at præsentere Agromek for ministeren, så han kan få et indtryk af alt det nyeste inden for landbrug og hele den grønne sektor,« siger formanden for Agromeks udstillingskomité, administrerende direktør Sten Andersen, Dan Egtved A/S.

Åbningen starter kl. 8.00 i Hal K i MCH Messecenter Herning.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.