Et første svar: Lille fordel for faste kørespor overfor dog-walk
Seneste forsøg viser marginal forskel på udbytte ved faste kørespor kontra selvkørende gyllevogn med dogwalk. Men forskellen er ikke statistisk sikker.

Spørgsmålet har spøgt længe: Hvad har størst indflydelse på udbyttet i slætgræs - at man kører med en traktor efterspændt en tung gyllevogn i faste kørespor eller med en selvkørende gyllenedfælder, der kan køre dogwalk.

Under DM&E Vidensdage kunne landskonsulent i Seges, Henning Sjørslev Lyngvig fremlægge de seneste Landsforsøg, der sammenligner gyllekørsel i faste kørespor og dog-walk.

»Nyheden er nemlig, at det viser sig, at der er minimal forskel på det ene og det andet med en lille fordel til at køre faste kørespor med en traktor«, siger Henning Sjørslev Lyngvig, som fortalte om de seneste to års landsforsøg. To løsninger, en Samson PG25 tilhørende Erling Kjærs Maskinstation i Vildbjerg, og en selvkørende Vredo tilhørende Aulum Maskinstation deltog. Forsøgene foregik på én lokalitet syd for Holstebro.

Klar til over 40 faglige indlæg hos DM&E Maskiner 16. januar · 09:02

»Resultaterne viste meget lille forskel i udbyttet, der ikke er statistisk sikker. Vi synes, resultatet er vigtigt, men vil gerne have foretaget flere forsøg med andre maskiner, som en tre-hjulet gyllemaskine. Men tendensen er, at der er lidt større udbytte ved faste kørespor«, siger Henning Sjørslev Lyngvig, der tilføjer, at man ikke konstaterede nogen forskel på kløverandel og kvalitet. Og der er ingen statistisk sikker forskel i tørstofudbytte.

Det viste sig i både 2018 og 2019, at forskellen på årsbasis var i niveauet 250-580 foderenheder pr. hektar.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.