Første selvkørende Danfoil leveret med 36 meter bom

Nordjyske Danfoil har nu leveret det første eksemplar af den selvkørende Airforce 1 til sønderjysk maskinstation.

Navnet er ambitiøst og den ligner noget fra en anden planet. Men Danfoils nye, selvkørende Aiforce 1 er virkelig og jordnær.

Danfoil i Svenstrup har nu leveret det første eksemplar af den nye serie af selvkørende marksprøjter med modelnavnet Airforce 1 til Gads Maskinstation i Sønderjylland.

Sprøjten er opbygget på et chassis fra italienske Mazzotti og monteret med Danfoil’s kendte sprøjtesystem, det vil sige bom, bomophæng, sprøjtekomponenter og styring.

Den leverede sprøjte har en tank på 4.600 liter, men kan også leveres med tanke på 5.300 liter eller 6.600 liter. Motoren er en sekscylindret Perkins Tier 3B motor med 238 hestekræfterk. Kabinen er en Level 4 kabine fra Claas.

På maskinen er der mulighed for flere forskellige dækstørrelser, ligesom den har to- eller firehjulsstyring, automatisk justerbarbar sporvidde fra 2.0 til 2.25 meter - endda med mulighed helt op til 2.95 meter, hvis det ønskes.

Frihøjden er standard 1.25 meter, men fås op til 1.70 meter.

Den leverede bom er en tredelt 36 meter bom med ni sektioner, og den kan leveres med bomme fra 24 meter. Det er en selvnivellerende bom med automatisk individuel bomløft og mekanisk afvigerled.

Dertil kommer udstyr som GPS med sektionsluk, bakkamera, LED lys monteret på bom, flydende gødningsanlæg via separat sprøjtelinie og fyldeflowmåler.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.