Fremtidens kartoffeloptager skal hjælpe maskinføreren til at yde sit bedste

Stort set alle nyheder på PotatoEurope har som mål at gøre det lettere for maskinføreren at få brugt alle en moderne kartoffeloptagers finesser.

Det går igen på stort set alle årets nyheder på PpotatoEurope, at de handler om at støtte maskinføreren i at opnå det bedst mulige optageresultat ved at optimere betjeningen af maskinen, indstillingsmulighederne og komforten.

Det handler både om mangel på kvalificeret arbejdskraft overalt i Europa, og om at nutidens kartoffeloptagere er højt specialiserede maskiner med enormt mange indstillings- og optimeringsmuligheder.

Grimme Evo 280

Ændring af måleenhed gør stor forskel

Et lille, men tankevækkende eksempel er Grimme, som har gjort den torækkede bugserede optager Evo 280 fuldhydraulisk. 

Samtidig er indstillingsmulighederne af jordkæderne nu justerbar i km/t for at tydeliggøre sammenhængen mellem fremkørselshastighed og jordkædehastighed for føreren. 

Som også får en større skærm at se billeder og videoer på fra maskinens mange overvågningskameraer, hvis SmartView-systemet er valgt til.

AVR Puma 4.0

Puma med guldknap og ny styring af indføring

Et andet eksempel er AVR’s selvkørende Puma 4.0, som forrige fik et totalt nydesign med fokus på netop betjening, indstillingsmuligheder og komfort med bl.a. det en nordjysk maskinfører kaldte ’guldknappen’: Muligheden for at reversere hele den firerækkede maskine i yderste konsekvens.

Nu toppes det nye design med den nye ACC-indføring, som med avanceret software støtter maskinføreren i at ramme de helt rigtige indstillinger, også under trælse forhold.

Også ROPA tilbyder supplerende rensesystemer tll svære forhold til sin torækkede bugserede Keiler 2-optager og er på vej med en helt Nydesignet Keiler til Agritechnica, hvor komfort og betjeningsvenlighed også er i førersædet.

Grimme Select 200 med mange toprester på elevatoren

Svært at lære af belgierne

Belgien er et rent kartoffelmæssigt et land med samme fokus på pommes frites, som vi har på stivelse og pulver.

Derfor er det svært direkte at lære af belgierne. 

De accepterer for eksempel flere sten og mere top i optageren for så til gengæld at bruge flere kræfter på en sidste sortering inden lagring eller levering.

MSR Plant Technology på PotatoEurope 2023

Fabrikker og supermarkeder stiller nye krav

Mens optager-demonstrationerne var godt besøgte, var der færre, men til gengæld meget dedikerede tilskuere til demonstrationerne af alternativerne til kemi, når det gælder renholdelse og aftopning.

Her havde MSR Plant Technology Belgienspremiere på bade Opti Weederen og Crown Crusheren.

Men blandt de tilstedeværende til lige præcis de demonstrationer var der samtidig en erkendelse af, at det i højere grad nu er forarbejdningsindustrien og de store supermarkedskæder end politikerne, der stiller krav om reduceret kemiforbrug.

Det samme gælder i Holland og Tyskland. 

Bagved firmakravene ligger naturligvis en læsning af markedet, som giver firmaerne grund til at tro, at der er en forbrugerefterspørgsel.

Pouchain Oryx 4.75 på PotatoEurope 2023

Skuffet - på den gode måde

At kartoffeloptagerne nok er ved at have nået deres maksimum i størrelse og arbejdsbredde og nu er optimeret til versioner, hvor der ikke er kæmpestore forskelle på de forskellige fabrikater i en given kategori, ses på en lidt bagvendt måde ved præsentationen af den franske selvkørende optager Oryx 5.75 fra Pouchain.

Den firerækkede maskine med aftopper er en sjælden gæst på PotatoEurope og betgnes som lidt af en ’smedemestermaskine’, da der kun bygges få eksemplarer hvert år..

Jeg havde ikke set den før, så jeg havde - med lidt blandende erfaringer fra tidligere tiders franske biler - forventet en optager produceret i ’Omvendtslev’ og dermed en række anderledes løsninger.

Jeg blev skuffet. På den gode måde.

Den er opbygget og fungerer stort akkurat ligesom de selvkørende optagere fra AVR, Dewulf og Grimme.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.