Fremtidsmaskine ender nok i gedigen traktor-størrelse og pris

Lemken og Krone er lige nu gang i et større udviklingsprojekt, som kan erstatte en del normale traktorfører-timer på gården.

Det første bud på størrelsen på redskabsproducenterne Lemken og Krones førerløse trækdyr er som en god mellemstor traktor på det nuværende danske traktormarked.

Tingene og tankerne er dog stadig ikke gradbøjet i granit. Ansvarlig for forretningsudvikling på produktsiden hos Lemken, Lars Heier, fortæller, at man ser mange koncepter lige nu på førerløse maskiner, der går i alle mulige retninger.

- Jeg har hørt mange forskellige præsentationer om førerløse maskiner. Nogle siger, at man har brug for meget små eller meget store maskiner. Jeg ved ikke præcis hvilken retning, vi går i. I dag har her to maskiner på 230 hk. Den er lidt stor for græsslåning, men ved jordbearbejdning har vi mulighed for at køre med lidt større maskiner. I fremtiden må vi se på, hvilke muligheder vi skal gå med på hestekræftsiden på de her maskiner, siger han.   


Foto: John Christensen

 

Når man skal udregne prisen, så er maskinen begunstiget af noget færre omkostninger, når man tager udgiften til kabiner og alt udstyret til at gøre betjening og opholdet på ”kontoret” behageligt. Til gengæld er der alt andet lige en del store omkostninger til udviklingen af en intelligent maskine, som skal selv skal udtænke og fikse det, som den menneskelige hjerne normalt klarer løbende.

Sum og summarum ender man nok i nærheden af prisen på en normal traktor, lyder vurderingen.

- Man skal se det sammen med redskaberne bag. Vi har en standardpris for redskabet og tillæg for det intelligente, og så ender man nok omkring prisen på en standardtraktor for træk-maskinen, siger han.

 

Tyske Lars Heier udtaler sig i interviewet på engelsk.

Emneord video

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.