I slipstrømmen på en verdensrekord

Høj hastighed gik hånd i hånd med rent foder. Kuhn har analyseret på data fra sidste års rekordforsøg med den firerotors rive, Kuhn GA 15131.

Nogle kan måske stadig huske, at MI og Kuhn tilbage i august sidste år i samarbejde med bedriften Skeldal Produktion i Brædstrup satte en verdensrekord i samrivning af græs med den firerotors rive, Kuhn GA 15131. 188,9 hektar på de otte timer blev det til.

Men en ting er at rive en masse sammen i en fart, noget andet er kvaliteten. Derfor har man hos Kuhn fulgt op på rekordforsøget sammen med chaufføren, Mikael Skeldal, som fortæller om resultaterne af analyserne, som viser, at det er en misforståelse, at en høj fremkørselshastighed med en rotorrive sender mere sand og jord op i ensilagen.

En analyse af græsensilagen fra verdensrekordforsøget med en rekordriven, der foregik på Skeldals arealer, viser nemlig et markant lavere indhold af råaske end normalt.

Den franske producent var til sæsonen 2019 på udkig efter en bedrift, hvor de kunne udføre et rekordforsøg med GA 15131 storriven. Og her fandt Kuhn-folkene, i samarbejde med den danske importør Maskinhandler Indkøbsringen Skeldals store græsmarker egnede.

Lavt askeindhold

Mikael Skeldal fik lejlighed til at teste og finjustere riven op til rekordforsøget, der foregik 28. august, hvor 4. slæt skulle bjærges.

»På dagen startede snitteren samtidigt med riven, og selvom maskinstationen kørte 22 kilometer i timen med snitteren, lykkedes det mig da at overhale ham med riven«, husker Mikael Skeldal, den ene af fire søskende, der sammen driver mælkeproduktionsvirksomheden Skeldal Produktion.

Udover foderanalysen fra Eurofins har det tyske institut for test af traktorer og landbrugsmaskiner, Deutsche Landwirtschafts-Gesellschaft, DLG, også analyseret data fra rekordforsøget. Også her er konklusionen at askeindholdet er bemærkelsesværdigt lavt, ligesom spildet på marken kategoriseres som normalt, når det måles i forhold til tørstofindholdet.

»Kuhn riven lander blødt uden at hugge rivefjedrene i jorden. Vi kan booste omdrejningstallet på de to forreste rotorer, hvilket er nemt, når rotorerne er hydraulisk drevne. Hastigheden ligger konstant mellem 20 og 30 kilometer i timen, og det er under vendingerne, vi vinder tid, idet rotorerne automatisk lander blødt med bagenden først ligesom en flyvemaskine«, fortæller Mikael Skeldal om taktikken.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.