JCB tror på stort gennembrud for eldrevne maskiner

Viser el-drevet teletruck frem på Agritechnica, og tror på mange flere fremover.

JCB’s teletruck bliver fremover noget mere velegnet indendørs brug.

JCB har for nylig løftet sløret for en elektrisk model, der også kommer med til Agritechnica i november.

Teletrucken får en løftekapacitet på tre ton. Ifølge Marc Zimmermann, salgschef hos JCB i Tyskland vil maskinen kunne opretholde en otte timers arbejdsdag ved blandede arbejdsopgaver, inden den skal have ny strøm. Batterierne kan iøvrigt skiftes på to minutter, hvis man undervejs hurtigt vil have ny strøm i stedet for at genoplade batteriet på 80V.

Zimmermann forventer, at JCB i de kommende år kommer til at lancere en række el-drevne produkter.

”Det er en milepæl for os, at vi nu kommer med de den her, og jeg tror, at vi vil se meget mere i årene fremover. På et tidspunkt vil vi se, at alle opgaverne rundt omkring på en gård vil blive løst af eldrevne maskiner, mens jeg fortsat tror, at selve traktor-arbejdet vil blive klaret af andre typer motorer”, siger han.

Men diesel er ikke dømt ude

Diesel-drevne maskiner er dog langt fra dømt døde og borte hos JCB endnu.

JCB’s største gummihjulslæssere er blevet opgraderet med motorer, der overholder Stage V-krav og har flre muskler.  

JCB 457 Agri får en ny 6,7-liters Cummins-motor med øget effekt på 282 hk, 437 Agri har 195 hk, mens 427 Agri beholder sin ydelse på 179 hk.

Som nye features er maskinerne udstyret med en komfort-mode, der gør maskinen mere brændstofs-besparende. Indstillingen vælges, når der udføres mindre krævende opgaver.

Derudover er maskinerne også tilført en auto-stop-funktion, hvor de slukker efter en given periode med tomgang.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.